Bibelen online
Siraks Bog Kapitel 42
Du skal føle skam ved at bringe rygter videre
og ved at røbe hemmeligheder.
Da viser du oprigtig skamfølelse.
og du vinder yndest hos alle mennesker.
Føl ikke skam ved dette,
og vær ikke partisk, så du synder:
ved den Højestes lov og pagt,
ved at fælde en dom, der frikender den ugudelige,
ved at kræve en handelspartner eller rejsefælle til regnskab,
ved at dele arv med andre,
ved at være nøjeregnende med vægt og mål,
ved at erhverve meget eller lidt,
ved at tjene penge ved handel med en købmand,
ved at opdrage dine børn strengt
og ved at piske en ond træl til blods.
Det er godt at forsegle alting for en ond kvinde,
og dér, hvor mange er beskæftiget, skal du sætte lås for.
Hvad du overgiver til andre, skal du tælle og måle,
og alt, hvad du giver og modtager, skal du bogføre.
Du skal ikke føle skam ved at belære den uforstandige og tåben
eller den ældgamle, der anklages for utugt.
Da viser du, at du selv har den rette opdragelse,
og du bliver anerkendt af alle.
En far og hans datter
En datter er sin fars hemmelige bekymring,
ængstelsen for hende holder søvnen borte:
mens hun er ung, at hun skal blive gammeljomfru,
og når hun er blevet gift, at hun skal blive tilsidesat;
mens hun er jomfru, at hun skal blive forført
og blive gravid, mens hun bor i sin fars hus;
når hun har en mand, at hun skal skeje ud,
eller når hun er gift, at hun ikke kan få børn.
Hold strengt opsyn med en selvrådig datter,
så hun ikke udsætter dig for fjenders skadefryd,
for sladder i byen eller for folks anklage
og ikke bringer skam over dig i manges øjne.
Lad ikke dit blik fange af noget menneskes skønhed,
og hold ikke til blandt kvinder.
For møl kommer fra tøjet,
og kvindeondskab fra kvinden!
Hellere en mands ondskab end en kvinde, der gør det gode;
en skamløs kvinde bringer skændsel.
Lovprisning af Herrens skabermagt
Nu vil jeg minde om Herrens værker
og fortælle om, hvad jeg har set.
Herrens værker er blevet til ved hans ord,
[og hans afgørelse er bestemt af hans vilje.]
Den strålende sol ser ned over alting,
og Herrens værk er fuld af hans herlighed.
Herren har ikke gjort det muligt for sine hellige
at fortælle om alle de undere,
som han, den Almægtige, udførte i sin styrke,
så at alt kunne stå fast ved hans herlighed.
Han har udforsket urdybet og menneskenes hjerte
og gennemskuet deres kløgtige planer.
For den Højeste besidder al kundskab,
og han har blikket rettet imod det, der angiver tidens gang,
så han kan forkynde, hvad der har været, og hvad der skal komme,
og åbenbare sporene af det skjulte.
Ingen tanke er gået ham forbi,
ikke et eneste ord er skjult for ham.
I sin visdom har han tilrettelagt sine storværker,
han, som er til fra evighed til evighed.
Intet kan føjes til eller trækkes fra,
han behøver ingen rådgiver.
Hvor herlige er ikke alle hans værker,
man ser dem i et glimt!
Det skal alt sammen leve og bestå i evighed
til hver sit formål; alt adlyder ham.
Alt er parvis: det ene over for det andet,
og han skabte intet, der er ufuldstændigt;
det ene fremhæver det andets værd.
Hvem kan se sig mæt på hans herlighed?