Bibelen online
Prædikerens Bog Kapitel 4
Uretten i samfundet
Dernæst så jeg al den undertrykkelse, der forekommer under solen.
Jeg så de undertryktes tårer,
og ingen trøstede dem;
jeg så undertrykkernes vold mod dem,
og ingen trøstede dem.
Da priste jeg de døde lykkelige, fordi de allerede er døde, lykkeligere end de levende, som lever endnu. Men lykkeligst er den, som endnu ikke er til og ikke har set det onde, der sker under solen.
Jeg så, at alt slid og dygtigt arbejde bunder i menneskers indbyrdes misundelse. Også det er tomhed og jagen efter vind!
Tåben lægger hænderne i skødet
og tærer på sit eget fedt.
Hellere én hånd fyldt med hvile
end to hænder fyldt med slid
og jagen efter vind!
Hellere to end én
Dernæst så jeg en tomhed under solen: Der kan være en, som ikke har nogen anden, hverken søn eller bror; der er ingen ende på alt hans slid, og hans øjne mættes ikke af rigdom. »Hvem er det egentlig, jeg slider for, og for hvis skyld giver jeg afkald på livets goder?« Også det er tomhed og en ulykkelig plage! Hellere to end én, de får god løn for deres slid. For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
Tretvundet snor brister ikke så let.
Hellere en fattig og vís dreng
end en gammel og tåbelig konge,
som ikke længere forstår
at lade sig advare.
For der kom én ud fra fængslet og blev konge, selv om han var født i fattigdom under kongens regering. Jeg så alle de levende, som færdedes under solen, følge den anden, drengen, som var trådt i kongens sted; talløst var det folk, han stod i spidsen for. Men eftertiden glæder sig ikke over ham. Også det er tomhed og jagen efter vind!
Mådehold frem for alt
Vogt din fod, når du går til Guds hus. Det er bedre at gå derhen for at høre end for at bringe offer, som tåberne gør, for de forstår ikke andet end at volde ondt.
