Bibelen online
Ordsprogenes Bog Kapitel 28
Den uretfærdige flygter, skønt ingen forfølger ham,
den retfærdige er tryg som en løve.
Et land i oprør får mange herskere,
men under en forstandig og kyndig mand bevares ro og orden.
En fattig mand, der undertrykker svage:
regn, der skyller alt bort, så der ingen afgrøde bliver.
De, der svigter belæringen, berømmer de uretfærdige,
de, der vogter på belæringen, går til kamp mod dem.
Onde mennesker forstår ikke, hvad ret er,
men de, der søger Herren, forstår alt.
Hellere være fattig og vandre retsindigt
end være en, der går krogveje, selv om han er rig.
Den, der tager vare på belæringen, er en forstandig søn,
men den, der omgås fråsere, bringer skam over sin far.
Den, der øger sin rigdom ved rente og åger,
samler til en, der forbarmer sig over fattige.
Når nogen lukker ørerne for belæring,
vækker endog hans bøn afsky.
Den, der leder retskafne vild ad den onde vej,
falder i sin egen faldgrube,
men retsindige får en god arv.
En rig mand er vís i egne øjne,
men en fattig mand med forstand gennemskuer ham.
Når retfærdige fryder sig, er der stor herlighed,
når uretfærdige kommer ovenpå, gemmer folk sig.
Den, der vil skjule sine overtrædelser, går det ikke
godt,
men den, der bekender dem og holder op med dem, finder
barmhjertighed.
Lykkelig det menneske, der lever i ærefrygt,
den, der gør sit hjerte hårdt, falder i ulykke.
En knurrende løve og en angrebslysten bjørn:
en uretfærdig hersker over et svagt folk.
En uforstandig fyrste øger undertrykkelsen;
den, der hader uretmæssig vinding, lever længe.
Et menneske, der er belastet med blodskyld,
iler mod graven; ham skal man ikke standse.
Den, der vandrer retsindigt, bliver reddet,
den, der går krogveje, falder i graven.
Den, der dyrker sin jord, kan spise sig mæt,
den, der forfølger tomme mål, mættes med armod.
En pålidelig mand er rig på velsignelse,
den, der har travlt med at blive rig, forbliver ikke
ustraffet.
At begunstige nogen er af det onde,
en mand kan begå uret for et stykke brød.
Gnieren er hidsig efter rigdom
og ved ikke, at han kommer til at lide nød.
Den, der irettesætter et menneske,
ender med at vinde større yndest end den, der smigrer.
Den, der røver fra sin far eller sin mor
og siger, at det ikke er nogen forbrydelse,
er ven med den, der ødelægger.
Den grådige vækker splid,
men den, der stoler på Herren, får sulten stillet.
Den, der stoler på sin forstand, er en tåbe,
den, der vandrer i visdom, bliver reddet.
Den, der giver til den fattige, kommer ikke til at lide
mangel,
den, der lukker sine øjne, rammes af mange forbandelser.
Når de uretfærdige kommer ovenpå, gemmer folk sig,
når de går til grunde, får de retfærdige magt.
