Bibelen online

Ordsprogenes Bog Kapitel 19

Hellere være fattig og vandre retsindigt

end føre falsk tale, for det gør tåber.

Iver uden kundskab er af det onde,

den, der er for hastig til bens, træder fejl.

Et menneskes dumhed bringer ham til fald,

men hans hjerte raser mod Herren.

Rigdom skaffer mange venner,

den fattige mister den ven, han havde.

Et falsk vidne forbliver ikke ustraffet,

den, der udspreder løgne, går ikke fri.

Mange søger den fornemmes gunst,

enhver er ven med en gavmild mand.

Når alle den fattiges brødre hader ham,

hvor meget mere holder hans venner sig da ikke fra ham!

Den, der erhverver fornuft, elsker sit liv,

den, der bevarer forstandighed, finder lykke.

Et falsk vidne forbliver ikke ustraffet,

den, der udspreder løgne, går til grunde.

Vellevned klæder ikke en tåbe,

hvor meget mindre klæder det da en træl at være herre over

stormænd!

Et menneskes klogskab får ham til at holde igen på

vreden,

han sætter en ære i at bære over med overtrædelser.

Som løvens knurren er kongens vrede,

som dug på græs hans velvilje.

En tåbelig søn er til fordærv for sin far,

en kvindes stridbarhed er uafladeligt tagdryp.

Hus og gods er arv fra fædre,

en klog hustru er fra Herren.

Dovenskab lægger folk i dvale,

den dorske må sulte.

Den, der holder buddet, bevarer sit liv,

den, der lader hånt om sin færd, må dø.

Den, der forbarmer sig over den svage, giver et lån til

Herren,

og Herren gengælder ham hans gerning.

Opdrag din søn, mens der er håb,

tilsigt ikke at slå ham ihjel!

Den, der har let til vrede, må selv bøde,

for hvis du redder ham, må du gøre det igen og igen.

Lyt til råd, og tag imod belæring,

så ender du med at blive vís.

I en mands hjerte er der mange planer,

men det er Herrens beslutning, der står fast.

Det er menneskets lyst at eje,

men en fattig mand er bedre end en løgner.

At frygte Herren fører til liv,

den mætte kan sove uden at rammes af ulykke.

Den dovne stikker hånden i skålen,

men gider ikke føre den op til munden.

Slå spotteren, og den uerfarne bliver klog,

irettesæt den forstandige, og han vinder kundskab.

Den, der bruger vold mod sin far og sårer sin mor,

er en søn, der handler skændigt og skammeligt.

Hold bare op med at lytte til belæring, min søn,

så forvilder du dig bort fra kundskabs ord!

Et ondsindet vidne spotter retten,

uretfærdiges mund sluger ondskab.

Spotterne har straf i vente,

tåbers ryg får bank.

Krydshenvisning:

Ordsp 28,6

Krydshenvisning:

Ordsp 14,20

Krydshenvisning:

5 Mos 19,18-21

Note:

I den hebraiske tekst ender verset med ordene: den der jager efter ord ikke disse.

Krydshenvisning:

Ordsp 14,29 16,32

Krydshenvisning:

Ordsp 16,14-15

Krydshenvisning:

Ordsp 27,15-16

Krydshenvisning:

Ordsp 18,22

Sir 26,3

Krydshenvisning:

Ordsp 16,17

Luk 10,28

Krydshenvisning:

Ordsp 14,31

Dan 4,24

Matt 25,40

2 Kor 9,6

Sir 3,30-4,6

Krydshenvisning:

Ordsp 23,13-14

Krydshenvisning:

Ordsp 16,9

Krydshenvisning:

Sir 34,14-17

Krydshenvisning:

Ordsp 26,15

Krydshenvisning:

Ordsp 21,11

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.