Bibelen online
Ordsprogenes Bog Kapitel 17
Hellere et stykke tørt brød med tryghed til
end et hus fuldt af slagtemad og strid.
En klog træl kan blive herre over en søn, der bringer
skam,
og få del i arven sammen med hans brødre.
Der skal smeltedigel til sølv og smelteovn til guld,
men det er Herren, der ransager hjerterne.
Forbryderen lytter til ondsindet snak,
falskhed låner øre til fordærvelig tale.
Den, der spotter den fattige, håner hans skaber,
den, der glæder sig over hans ulykke, forbliver ikke
ustraffet.
Børnebørn er de gamles krone,
fædre er sønnernes pryd.
Store ord klæder ikke en tåbe,
hvor meget mindre klæder løgnen da den fornemme.
Bestikkelse er en kostelig sten for den, der gør brug af
den,
hvorhen han vender sig, har han lykken med sig.
Den, der dækker over en overtrædelse,
tilstræber venskab,
den, der fortæller sagen videre,
skiller venner.
Advarsler har større virkning på en forstandig
end hundrede slag på en tåbe.
Den onde stræber kun efter at være genstridig,
men et ubarmhjertigt bud vil blive sendt til ham.
En mand kan møde en bjørn, man har taget ungerne fra,
men værre er det at møde en tåbe i al hans dumhed.
Når nogen gengælder godt med ondt,
skal ulykken ikke vige fra hans hus.
At yppe kiv er som at give vand frit løb;
hold inde, før striden bryder løs!
Den, der frikender en skyldig, og den, der dømmer en
uskyldig,
vækker begge Herrens afsky.
Hvad hjælper penge i en tåbes hånd
til at købe visdom, når han ikke har forstand?
En ven viser kærlighed til hver en tid,
en broder er født til hjælp i nøden.
Et menneske uden forstand giver håndslag
og stiller sikkerhed for en anden.
Den, der elsker overtrædelser, elsker strid,
den, der slår døren på vid gab, opsøger ulykken.
Den, der har et falsk hjerte, finder ikke lykke,
den, hvis tunge er svigefuld, falder i ulykke.
Den, der bliver far til en tåbe, får bekymringer,
en dåres far får ingen glæde.
Glad hjerte giver godt helbred,
modløshed udtørrer knoglerne.
Den uretfærdige tager imod bestikkelse fra kappefolden
for at bøje rettens veje.
Den forstandige har visdom lige for øjnene,
tåbens øjne er rettet mod jordens ende.
En tåbelig søn volder sin far ærgrelse,
og hende, der fødte ham, volder han bitterhed.
At idømme den retfærdige bod er af det onde,
at give de fornemme prygl er ikke rimeligt.
Den, der sparer på sine ord, har kundskab,
den, der holder hovedet koldt, er en forstandig mand.
Selv den dumme, der tier, kan regnes for vís,
den, der holder læberne lukket, gælder som forstandig.
