Bibelen online

Ordsprogenes Bog Kapitel 16

Hjertets overvejelser er menneskets sag,

men tungens svar er fra Herren.

En mands færd kan være ren i hans egne øjne,

men Herren prøver hans tanker.

Overgiv dine forehavender til Herren,

så bliver dine planer til virkelighed.

Alt skabte Herren til dets formål,

også den uretfærdige til ulykkens dag.

Enhver hovmodig vækker Herrens afsky,

visselig, han forbliver ikke ustraffet!

Ved troskab og sandhed sones skyld,

ved at frygte Herren holder man sig fra det onde.

Når Herren finder behag i en mands færd,

får han også hans fjender til at slutte fred med ham.

Hellere få en smule med rette

end stort udbytte med urette.

Menneskets hjerte udtænker dets vej,

men Herren styrer dets skridt.

Når der er lagt et domsord på kongens læber,

svigter hans mund ikke ved domfældelsen.

Korrekt vægt og vægtskål hører Herren til,

alle lodder i posen er hans værk.

Uretfærdige handlinger vækker afsky hos konger,

for ved retfærdighed grundfæstes tronen;

retfærdige læber vækker velvilje hos kongen,

den, der taler retskaffent, elsker han.

Kongens vrede er dødens sendebud,

den vise kan afværge den.

Når kongens ansigt lyser, er der liv,

hans velvilje er som en sky med forårsregn.

Langt hellere erhverve visdom end guld,

det er mere værd at erhverve indsigt end sølv.

Retskafnes vej er at holde sig fra det onde,

den, der vogter sin vej, bevarer sit liv.

Hovmod går forud for ulykke,

overmod går forud for fald.

Hellere være beskeden blandt ydmyge

end dele bytte med hovmodige.

Den, der klogt lytter til befalingen, finder lykke;

lykkelig den, der stoler på Herren!

Den, der har visdom i hjertet, kaldes forstandig,

velvalgte ord på læben øger lærdommen.

Klogskab er en kilde til liv for den, der ejer den,

dumme er opdraget til dumhed.

Den vises hjerte gør hans mund klog

og øger lærdommen på hans læber.

Liflige ord er flydende honning,

sød for sjælen og lægedom for kroppen.

En vej kan forekomme en mand rigtig

og dog ende med at føre til døden.

Arbejderens sult arbejder for ham,

hans mund tvinger ham til det.

En ondsindet mand graver ulykkesgrave,

på hans læber brænder en ild.

En svigefuld mand sår splid,

bagtaleren skiller venner.

Voldsmanden lokker sin næste

og fører ham ad en vej, der ikke er god.

Den, der lukker øjnene til, pønser på svig,

den, der presser læberne sammen, har bestemt sig for ondskab.

Gråt hår er en prægtig krone,

den findes på retfærdigheds vej.

Hellere være sen til vrede end være krigshelt,

hellere beherske sig selv end indtage en by.

I kappefolden rystes loddet,

men afgørelsen kommer altid fra Herren.

Krydshenvisning:

Ordsp 19,21

Krydshenvisning:

Ordsp 21,2

Krydshenvisning:

Sl 37,5

Krydshenvisning:

Ordsp 11,21

Krydshenvisning:

Ordsp 10,12

Sir 35,1-5

Krydshenvisning:

Ordsp 15,16

Krydshenvisning:

Jer 10,23

Krydshenvisning:

Ordsp 11,1

Krydshenvisning:

Ordsp 20,28 25,5

Krydshenvisning:

Ordsp 19,12

Krydshenvisning:

Ordsp 19,12

Krydshenvisning:

Ordsp 8,11

Krydshenvisning:

Ordsp 18,12

Tob 4,13

Sir 10,13

Krydshenvisning:

Ordsp 13,14

Krydshenvisning:

Ordsp 12,25

Krydshenvisning:

Ordsp 14,12

Krydshenvisning:

Jak 3,6

Krydshenvisning:

Ordsp 20,29

Visd 4,9

Sir 25,6

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.