Bibelen online

Ordsprogenes Bog Kapitel 15

Et mildt svar afvender vrede,

et sårende ord vækker harme.

Vises tunge bringer god kundskab,

fra tåbers mund strømmer dumhed.

Herrens øjne er alle vegne,

de overvåger onde og gode.

Besindige ord er livets træ,

falske ord bringer fortvivlelse.

Den dumme forkaster sin fars formaning,

den, der vogter på retledning, er klog.

I den retfærdiges hus er der stor rigdom,

den uretfærdiges udbytte går tabt.

De vises læber spreder kundskab,

det gør tåbernes hjerte ikke!

De uretfærdiges offer vækker Herrens afsky,

de retskafnes bøn har hans velbehag.

Herren afskyr den uretfærdiges færd,

men han elsker den, der stræber efter retfærdighed.

Streng straf rammer den, der forlader vejen,

den, der hader retledning, dør.

Dødsriget og underverdenen ligger åbne for Herren,

hvor meget mere da ikke menneskers hjerter!

Spotteren elsker ikke den, der irettesætter ham,

han opsøger ikke de vise.

Glad hjerte giver venligt ansigt,

med lidelse i hjertet følger modløshed.

Et forstandigt hjerte søger kundskab,

tåbers mund tager sig af dumhed.

Alle den hjælpeløses dage er onde,

godt mod gør hver dag til en fest.

Hellere eje lidt og frygte Herren

end være meget rig og plages af uro.

Hellere en ret grønsager med kærlighed til,

end en opfedet okse med had til.

En opfarende mand vækker splid,

den, der er sen til vrede, dæmper strid.

Den dovnes vej er som en tjørnehæk,

retskafnes vej er banet.

En vís søn glæder sin far,

et tåbeligt menneske ringeagter sin mor.

Dumhed er til glæde for den uforstandige,

en forstandig mand går den rette vej.

Planer mislykkes, når der ikke er holdt råd,

med mange rådgivere lykkes det.

Det er til glæde for en mand, når hans mund kan svare,

et ord i rette tid – hvor er det godt!

Den kloge er på livets vej, der fører opad,

for at undgå dødsriget dernede.

Herren river hovmodiges hus ned,

men han beskytter enkens enemærker.

Onde planer vækker Herrens afsky,

liflige ord er rene for ham.

Den, der skaffer sig uretmæssig vinding, styrter sit

hus i ulykke,

den, der hader bestikkelse, skal leve.

Den retfærdige tænker i hjertet, før han taler,

fra uretfærdiges mund strømmer ondskab.

Herren holder sig fjernt fra uretfærdige,

men han hører retfærdiges bøn.

Øjnenes glans glæder hjertet,

godt budskab styrker legemet.

Den, der lytter til retledning om livet,

får sin plads blandt de vise.

Den, der lader hånt om formaning, foragter sit liv,

den, der lytter til retledning, erhverver fornuft.

At frygte Herren er opdragelse til visdom.

Ydmyghed går forud for ære.

Krydshenvisning:

Ordsp 25,15

Krydshenvisning:

2 Krøn 16,9

Hebr 4,13

Sir 15,18-19

Krydshenvisning:

Ordsp 13,1

Krydshenvisning:

Ordsp 28,9

Es 1,11 1,15

Sir 34,23

Krydshenvisning:

Job 26,6

Sir 42,18

Krydshenvisning:

Ordsp 17,22

Krydshenvisning:

Ordsp 16,8

1 Tim 6,6

Krydshenvisning:

Ordsp 17,1

Krydshenvisning:

Ordsp 10,1

Krydshenvisning:

Ordsp 11,14

Krydshenvisning:

Ordsp 25,11

Sir 4,23

Krydshenvisning:

Joh 9,31

Jak 5,16

Krydshenvisning:

Ordsp 18,12 22,4

Sir 1,27 19,20

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.