Levitterne: Jeshua, Binnuj, Kadmiel, Sherebja, Juda og Mattanja; han og hans brødre stod for takkesangen. Bakbukja, Unni og deres brødre stod over for dem i vagttjenesten.

Jeshua fik sønnen Jojakim, Jojakim fik Eljashib, Eljashib fik Jojada, Jojada fik Jonatan, og Jonatan fik Jaddua.

På Jojakims tid var disse præster overhoveder for fædrenehuse: For Seraja: Meraja; for Jirmeja: Hananja; for Ezra: Meshullam; for Amarja: Johanan; for Meliku: Jonatan; for Shebanja: Josef; for Harim: Adna; for Merajot: Helkaj; for Iddo: Zekarja; for Ginneton: Meshullam; for Abija: Zikri; for Minjamin: ...; for Moadja: Piltaj; for Bilga: Shammua; for Shemaja: Jonatan; for Jojarib: Mattenaj; for Jedaja: Uzzi; for Sallaj: Kallaj; for Amok: Eber; for Hilkija: Hashabja; og for Jedaja: Netan'el. På Eljashibs, Jojadas, Johanans og Jadduas tid, frem til perseren Dareios' regering, blev de præster, der var overhoveder for fædrenehuse, optegnet.

Levitterne: Overhovederne for fædrenehuse står i Krøniken indtil Eljashibs søn Johanans tid. Levitternes overhoveder var: Hashabja, Sherebja, Jeshua, Kadmiels søn, og deres brødre; de stod over for dem for at lovprise og takke efter gudsmanden Davids befaling, vagtskifte for vagtskifte; Mattanja, Bakbukja, Obadja, der var sangere, mens Meshullam, Talmon og Akkub, der var portvagter, holdt vagt i forrådskamrene i portene. De var samtidige med Jojakim, der var søn af Jeshua og sønnesøn af Josadak, og samtidige med statholderen Nehemias og præsten Ezra, den skriftlærde.

Så lod jeg Judas stormænd stige op på muren og lod to store takkekor tage opstilling; det ene gik til højre på muren, hen imod Møgporten. Bag dem gik Hoshaja og den ene halvdel af Judas stormænd sammen med Azarja, Ezra, Meshullam, Juda, Benjamin, Shemaja og Jirmeja. Af præster med trompeter var der Zekarja, søn af Jonatan, søn af Shemaja, søn af Mattanja, søn af Mika, søn af Zakkur, søn af Asaf, og hans brødre Shemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj, Netan'el, Juda og Hanani med gudsmanden Davids musikinstrumenter. Og Ezra, den skriftlærde, gik i spidsen for dem. De gik hen over Kildeporten, og lige efter gik de op ad trapperne til Davidsbyen, ad opgangen på muren oven for Davids hus og hen til Vandporten mod øst.

Det andet takkekor gik til venstre, og jeg gik bag det sammen med den anden halvdel af folkets stormænd, oven på muren over Ovntårnet til den brede mur, hen over Efraimporten, Jeshana-porten, Fiskeporten, Hanan'el-tårnet og Mea-tårnet til Fåreporten, og de gjorde holdt ved Vagtporten.

De to takkekor tog opstilling i Guds hus sammen med mig og halvdelen af fyrsterne og præsterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin, Mika, Eljo'enaj, Zekarja og Hananja med trompeter; desuden Ma'aseja, Shemaja, Eleazar, Uzzi, Johanan, Malkija, Elam og Ezer. Og sangerne opløftede røsten under ledelse af Jizrakja.

Den dag bragte de store slagtofre og var glade, for Gud havde givet dem stor glæde; også kvinder og børn var glade. Jerusalems glæde kunne høres langt væk.

Samme dag indsatte de mænd over kamrene til forrådene, afgifterne, førstegrøden og tienden, så man dér kunne samle de andele fra byernes marker, som præster og levitter efter loven skulle have, for Juda glædede sig over præsterne og levitterne, som forrettede tjeneste. De varetog deres Guds vagttjeneste og tjenesten med renselsen. Det gjaldt også sangerne og portvagterne, sådan som David og hans søn Salomo havde befalet. For på Davids tid var Asaf overhoved for sangerne og førte tilsyn med dem i lovsang og takkesang til Gud. Og på Zerubbabels og Nehemias' tid afgav hele Israel de daglige andele til sangerne og portvagterne. De bragte helliggaver til levitterne, og levitterne bragte helliggaver til Arons sønner.