Bibelen online
Mikas Bog Kapitel 7
Ve mig!
Jeg har det, som når frugten samles ind,
ved efterslæt efter vinhøsten;
der er ingen druer, jeg kan spise,
ingen tidlige figner, jeg har lyst til.
De fromme er forsvundet fra landet,
der findes ingen retskafne mennesker.
Alle ligger på lur efter blod
og jager hinanden i fordærv;
deres hænder er villige til at gøre det onde.
Stormanden kræver ind,
dommeren vil have betaling,
rigmanden forlanger, hvad han har lyst til,
de fordrejer alting;
de bedste af dem er som en tornebusk,
de retskafne som et tjørnekrat!
Den dag, dine vægtere meldte,
straffens dag, er kommet;
nu rammes du af den forvirring, de meldte om.
Tro ikke på jeres venner,
stol ikke på jeres frænder;
sæt lås for din mund
for hende, der hviler i din favn.
For en søn foragter sin far,
en datter rejser sig imod sin mor,
en svigerdatter imod sin svigermor,
en mand får sine husfolk til fjender.
Jerusalems syndsbekendelse og bøn om frelse
Jeg spejder efter Herren,
jeg venter på min frelses Gud.
Min Gud vil høre mig!
Du skal ikke glæde dig over mig, fjende,
for jeg faldt, men rejser mig igen,
jeg bor i mørke, men Herren er mit lys.
Jeg har syndet mod Herren
og må bære hans vrede,
indtil han har ført min sag
og skaffet mig ret;
han vil lede mig ud i lyset,
så jeg ser hans retfærdighed.
Min fjende skal se det
og dækkes af skam,
hun, som sagde til mig:
»Hvor er Herren din Gud?«
Mine øjne skal fryde sig over hende,
når hun bliver trampet ned
som gadeskarn.
Den dag kommer, da dine gærder bygges op,
den dag, da dine grænser udvides,
den dag, da de kommer til dig
fra Assyriens og Egyptens byer,
ja, fra Egypten til Eufrat,
fra hav til hav og fra bjerg til bjerg.
Men jorden bliver til ødemark
på grund af dens beboere; det er frugten af deres gerninger.
Vogt dit folk med staven,
de får, du ejer,
dem, som bor alene i skoven,
midt i frugthaven;
de skal græsse i Bashan og Gilead
som i fortidens dage.
Lad os se undere,
som dengang du drog ud af Egypten.
Folkene skal se det og blive til skamme
trods al deres styrke;
de skal lægge hånden på munden,
deres ører bliver døve,
de skal slikke støv som slanger,
som jordens kryb.
Skælvende for Herren vor Gud
kommer de frem fra deres skjul;
de skal frygte og bæve for dig!
Hvilken gud er som du,
der tilgiver skyld
og bærer over med synd
hos den rest, du ejer?
Du, som ikke bliver ved at være vred,
men holder af at vise godhed;
han viser os atter barmhjertighed
og træder al vor skyld under fode.
Du kaster alle vore synder
i havets dyb!
Du viser troskab mod Jakob,
og trofasthed mod Abraham,
sådan som du tilsvor vore fædre
i gamle dage.
