Josva sendte nogle mænd af sted fra Jeriko til Aj, som ligger ved Bet-Aven øst for Betel, og han sagde til dem: »I skal tage op og udspionere landet.« Mændene gik derop og udspionerede Aj. Da de kom tilbage, sagde de til Josva: »Send ikke hele hæren, men lad to-tre tusind mand drage op og erobre Aj. De er kun få, så du skal ikke udmatte hele hæren med det.« Så drog omkring tre tusind mand op, men de måtte flygte for mændene i Aj. Mændene i Aj slog seksogtredive af dem ihjel. De forfulgte dem fra byporten til stenbruddene og huggede dem ned på skrænten. Da mistede folket modet; det sivede bort som vand.

Josva og Israels ældste flængede deres klæder og kastede sig til jorden foran Herrens ark; de blev liggende helt til aften og kom støv på hovedet. Josva sagde: »Ak, Gud Herre, hvorfor har du ført dette folk over Jordan? Var det for at give os i amoritternes hånd og udrydde os? Havde vi dog bare besluttet os til at blive på den anden side af Jordan! Hør mig, Herre! Hvad skal jeg sige, nu da Israel er blevet slået på flugt af sine fjender? Når kana'anæerne og alle landets indbyggere hører det, vil de omringe os og udslette vores navn fra jorden. Hvad vil du så gøre for dit store navn?«

Herren sagde til Josva: »Rejs dig op! Hvorfor kaster du dig til jorden? Israelitterne har syndet og brudt den pagt, jeg pålagde dem. De har taget noget af det, der er lagt band på; de har stjålet og skjult det og lagt det blandt deres egne ting. Israelitterne kan ikke holde stand over for deres fjender, de bliver slået på flugt af dem, fordi de er kommet under band. Jeg vil ikke længere være med jer, hvis ikke I fjerner og tilintetgør det, der er lagt band på. Rejs dig op! Du skal hellige folket og sige: I skal hellige jer med henblik på i morgen, for dette siger Herren, Israels Gud: Der er noget hos dig af det, der er lagt band på, Israel. Du kan ikke holde stand over for dine fjender, før I har fjernet det, der er lagt band på. I morgen tidlig skal I træde frem stamme for stamme. Den stamme, Herren lader loddet falde på, skal træde frem slægt for slægt. Den slægt, Herren lader loddet falde på, skal træde frem familie for familie, og den familie, Herren lader loddet falde på, skal træde frem mand for mand. Den, som loddet falder på, fordi han har det, der er lagt band på, skal brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham, for han har brudt Herrens pagt og begået en nedrighed i Israel.«

Næste morgen lod Josva Israel træde frem stamme for stamme, og loddet faldt på Judas stamme. Så lod han Judas slægter træde frem, og loddet faldt på zeraitternes slægt. Han lod zeraitternes slægt træde frem familie for familie, og loddet faldt på Zabdi. Og han lod hans familie træde frem mand for mand, og loddet faldt på Akan, søn af Karmi, søn af Zabdi, søn af Zera fra Judas stamme. Josva sagde til Akan: »Min søn, giv Herren, Israels Gud, ære, og aflæg bekendelse for ham! Fortæl mig, hvad du har gjort; skjul ikke noget for mig!« Akan svarede: »Det er rigtigt, at det er mig, der har syndet mod Herren, Israels Gud. Jeg gjorde sådan: Mellem byttet så jeg en smuk kappe fra Sinear, to hundrede sekel sølv og en guldbarre, der vejer halvtreds sekel. Jeg begærede det og tog det. Nu ligger det i mit telt, gemt i jorden, med sølvet nederst.« Da sendte Josva nogle mænd af sted. De løb hen til teltet og fandt det gemt i hans telt, med sølvet nederst. De tog det ud fra teltet og bragte det til Josva og alle israelitterne og lagde det frem foran Herren. Josva og hele Israel tog Akan, Zeras søn, og sølvet, kappen og guldbarren, hans sønner og døtre, okser, æsler og får, hans telt og alt, hvad der tilhørte ham, og de førte dem op i Akors dal. Josva sagde: »Hvorfor har du styrtet os i ulykke? I dag vil Herren styrte dig i ulykke.« Derpå stenede hele Israel ham. De brændte dem og stenede dem. Så kastede de en stor stendynge op over ham; den ligger der den dag i dag. Da vendte Herren om fra sin glødende vrede. Derfor hedder dette sted den dag i dag Akors dal.