Bibelen online
Josvabogen Kapitel 24
Pagtslutningen i Sikem
Josva samlede alle Israels stammer i Sikem; han kaldte Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. Josva sagde til hele folket: »Dette siger Herren, Israels Gud: I gamle dage boede jeres fædre på den anden side af Eufratfloden, Tera, Abrahams og Nakors far, og de dyrkede andre guder. Men jeg tog jeres fader Abraham fra landet på den anden side af floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'an. Jeg gjorde hans efterkommere talrige og gav ham Isak, og Isak gav jeg Jakob og Esau. Jeg gav Esau Se'irs bjerge i eje. Men Jakob og hans sønner drog ned til Egypten. Jeg sendte Moses og Aron, og jeg slog Egypten med de plager, jeg bragte over dem, og derefter førte jeg jer ud. Da jeg havde ført jeres fædre ud af Egypten, og de var kommet til havet, satte egypterne efter dem med vogne og ryttere og indhentede dem ved Sivhavet. Da råbte jeres fædre til Herren, og han lagde mørke mellem jer og egypterne, og han lod havet skylle over dem, så det lukkede sig over dem. I så selv, hvad jeg gjorde ved egypterne. Da I havde opholdt jer i ørkenen i lang tid, førte jeg jer til amoritternes land øst for Jordan. De gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd; I erobrede deres land, og jeg udryddede dem foran jer. Moabs konge Balak, Sippors søn, gik til angreb på Israel. Han sendte bud efter Bileam, Beors søn, for at han skulle forbande jer. Men det ville jeg ikke høre, så Bileam måtte velsigne jer; sådan reddede jeg jer fra ham. Så gik I over Jordan og kom til Jeriko; Jerikos borgere og amoritterne, perizzitterne, kana'anæerne, hittitterne, girgashitterne, hivvitterne og jebusitterne gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd. Jeg sendte modløsheden foran jer, og den drev de tolv amoritterkonger bort foran jer; det skete ikke ved dit sværd og ikke ved din bue. Jeg gav jer land, I ikke selv har slidt med, byer, I ikke selv har bygget, men som I bosatte jer i; jeg gav jer vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, men hvis frugter I nyder.
Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren.«
Da svarede folket: »Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. Herren drev alle disse folk og amoritterne, som boede i landet, bort foran os. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud.«
Josva sagde til folket: »I er ikke i stand til at dyrke Herren, for han er en hellig Gud; han er en lidenskabelig Gud, han tilgiver ikke jeres overtrædelser og synder. Når I svigter Herren og dyrker fremmede guder, vil han vende sig fra jer og handle ondt mod jer og tilintetgøre jer, selv om han før har handlet godt mod jer.« Folket sagde til Josva: »Nej, Herren vil vi dyrke!« Da sagde Josva til folket: »I er vidner imod jer selv på, at det er Herren, I har valgt at dyrke.« De svarede ja, og så sagde han: »Fjern så de fremmede guder, I har hos jer, og vend jeres hjerte til Herren, Israels Gud!« Og folket sagde til Josva: »Herren vor Gud vil vi tjene, og ham vil vi adlyde.«
Den dag sluttede Josva pagten for folket, og han fastsatte lov og ret i Sikem. Han skrev disse ord ned i Guds lovbog. Så tog han en stor sten og rejste den under den eg, som står i Herrens helligdom, og sagde til hele folket: »Se, denne sten skal være vidne imod os, for den har hørt hvert ord, Herren har talt til os; den skal være vidne imod jer, så I ikke fornægter jeres Gud.« Så sendte Josva folket bort, hver til sin arvelod.
Josvas død og begravelse
Nogen tid efter døde Herrens tjener Josva, Nuns søn, 110 år gammel. Han blev begravet i sin arvelod i Timnat-Sera i Efraims bjergland nord for Ga'ash-bjerget.
Israel dyrkede Herren, så længe Josva levede, og så længe de ældste, som overlevede Josva, var i live; de havde jo kendt alt det, Herren havde gjort mod Israel.
Josefs ben, som israelitterne havde bragt med op fra Egypten, begravede de i Sikem i det stykke jord, Jakob havde købt af Sikems far Hamors sønner for hundrede kesita, og som Josefsønnerne havde fået i eje.
Arons søn Eleazar døde, og de begravede ham i Gibea, den by, hans søn Pinehas havde fået i Efraims bjergland.
