Bibelen online

Josvabogen Kapitel 21

Levitbyerne

Overhovederne for levitternes fædrenehuse henvendte sig til præsten Eleazar og Josva, Nuns søn, og til overhovederne for de israelitiske stammers fædrenehuse; de talte til dem i Shilo i Kana'an og sagde: »Herren har ved Moses befalet, at vi skal have byer at bo i med tilhørende græsmarker til vores kvæg.« Så afgav israelitterne af deres arvelodder nedennævnte byer med tilhørende græsmarker til levitterne efter Herrens befaling. Der blev kastet lod for kehatitternes slægter. Præsten Arons sønner, der hørte til levitterne, fik ved lodkastningen tretten byer af Judas, simeonitternes og Benjamins stammer. De øvrige kehatitter fik ved lodkastningen, slægt for slægt, ti byer af Efraims, Dans og halvdelen af Manasses stamme. Gershonitterne fik ved lodkastningen, slægt for slægt, tretten byer af Issakars, Ashers og Naftalis stammer og af den halve Manassestamme i Bashan. Meraritterne fik, slægt for slægt, tolv byer af Rubens, Gads og Zebulons stammer. Israelitterne afgav disse byer med tilhørende græsmarker til levitterne ved lodkastningen, sådan som Herren havde befalet ved Moses.

Af judæernes og simeonitternes stammer blev de byer, som nævnes her, afgivet. Den første lodkastning gjaldt Arons sønner af kehatitternes slægter, der hørte til levitterne. De fik anakitternes stamfader Arbas by, det er Hebron, i Judas bjergland, med omkringliggende græsmark. Men byens jord og landsbyerne fik Kaleb, Jefunnes søn, som ejendom. Præsten Arons sønner fik Hebron med tilhørende græsmark, en tilflugtsby for drabsmænd, Libna med tilhørende græsmark, Jattir med tilhørende græsmark, Eshtemoa med tilhørende græsmark, Holon med tilhørende græsmark, Debir med tilhørende græsmark, Ajin med tilhørende græsmark, Jutta med tilhørende græsmark og Bet-Shemesh med tilhørende græsmark, i alt ni byer fra disse to stammer.

Af Benjamins stamme: Gibeon med tilhørende græsmark, Geba med tilhørende græsmark, Anatot med tilhørende græsmark og Almon med tilhørende græsmark, i alt fire byer. Præsternes, Arons sønners, byer udgjorde i alt tretten byer med tilhørende græsmarker.

Kehatitternes slægter, de øvrige levitter, som hørte til kehatitterne, fik ved lodkastningen nogle byer af Efraims stamme. De fik Sikem med tilhørende græsmark i Efraims bjergland, en tilflugtsby for drabsmænd, Gezer med tilhørende græsmark, Kibsajim med tilhørende græsmark og Bet-Horon med tilhørende græsmark, i alt fire byer. Af Dans stamme: Elteke med tilhørende græsmark, Gibbeton med tilhørende græsmark, Ajjalon med tilhørende græsmark og Gat-Rimmon med tilhørende græsmark, i alt fire byer.

Af halvdelen af Manasses stamme: Ta'anak med tilhørende græsmark og Jibleam med tilhørende græsmark, i alt to byer, tilsammen ti byer med tilhørende græsmarker til kehatitternes øvrige slægter.

Gershonitterne, der hørte til levitternes slægter, fik af halvdelen af Manasses stamme: Golan i Bashan med tilhørende græsmark, en tilflugtsby for drabsmænd, og Ashtarot med tilhørende græsmark, i alt to byer.

Af Issakars stamme: Kishjon med tilhørende græsmark, Daberat med tilhørende græsmark, Jarmut med tilhørende græsmark og En-Gannim med tilhørende græsmark, i alt fire byer.

Af Ashers stamme: Mishal med tilhørende græsmark, Abdon med tilhørende græsmark, Helkat med tilhørende græsmark og Rehob med tilhørende græsmark, i alt fire byer.

Af Naftalis stamme: Kedesh i Galilæa med tilhørende græsmark, en tilflugtsby for drabsmænd, Hammot-Dor med tilhørende græsmark og Kartan med tilhørende græsmark, i alt tre byer. Gershonitternes byer, slægt for slægt, udgjorde i alt tretten byer med tilhørende græsmarker.

Meraritternes slægter, de øvrige levitter, fik af Zebulons stamme: Jokneam med tilhørende græsmark, Karta med tilhørende græsmark, Rimmon med tilhørende græsmark og Nahalal med tilhørende græsmark, i alt fire byer.

Af Rubens stamme: Beser med tilhørende græsmark, Jasa med tilhørende græsmark, Kedemot med tilhørende græsmark og Mefa'at med tilhørende græsmark, i alt fire byer.

Af Gads stamme: Ramot i Gilead med tilhørende græsmark, en tilflugtsby for drabsmænd, Mahanajim med tilhørende græsmark, Heshbon med tilhørende græsmark og Jazer med tilhørende græsmark, i alt fire byer. De byer, der ved lodkastningen tilfaldt meraritterne, slægt for slægt, de øvrige af levitternes slægter, udgjorde i alt tolv. I alt udgjorde levitbyerne inden for israelitternes ejendom otteogfyrre byer med tilhørende græsmarker. Hver og én af disse byer havde omkringliggende græsmark; det gjaldt alle disse byer.

Således gav Herren Israel hele det land, han havde lovet at give deres fædre; de tog det i besiddelse og bosatte sig dér. Herren skaffede dem fred til alle sider, ganske som han havde tilsvoret deres fædre, og ingen af deres fjender kunne holde stand mod dem. Alle fjenderne gav Herren i deres hånd. Ikke ét af alle de gode ord, Herren talte til Israels hus, faldt til jorden; alt gik i opfyldelse.

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jos 14,1

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

4 Mos 35,1-8

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

4 Mos 3,17-39

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jos 20,7

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jos 15,13

1 Makk 2,56

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

1 Sam 6,12 6,15

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jer 1,1

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jos 20,7

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jos 20,8

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jos 20,7

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jos 20,8

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Jos 20,8

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

4 Mos 35,7

Krydshenvisning:

1 Krøn 6,39-66

Krydshenvisning:

Jos 1,3-4

1 Mos 12,7

Krydshenvisning:

5 Mos 12,9-10

Krydshenvisning:

Jos 23,14

1 Kong 8,56

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.