Naboerne og de, der ellers var vant til at se ham som tigger, sagde nu: »Er det ikke ham, der plejer at sidde og tigge?« Nogle sagde: »Jo, det er ham.« Andre sagde: »Nej, han ligner ham bare.« Selv sagde han: »Det er mig.« Så spurgte de ham: »Hvordan blev dine øjne da åbnet?« Han svarede: »Den mand, som hedder Jesus, lavede dynd og smurte det på mine øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloa og vask dig. Da jeg så gik derhen og vaskede mig, kunne jeg se.« »Hvor er han?« spurgte de. »Det ved jeg ikke,« svarede han.

De førte ham, som tidligere havde været blind, hen til farisæerne. Det var sabbat den dag, Jesus lavede dyndet og åbnede hans øjne. Nu spurgte så også farisæerne ham, hvordan han havde fået sit syn. Han svarede dem: »Han kom dynd på mine øjne, og jeg vaskede mig, og nu kan jeg se.« Da sagde nogle af farisæerne: »Den mand er ikke fra Gud, for han overholder ikke sabbatten.« Andre sagde: »Hvordan kan et syndigt menneske gøre den slags tegn?« Sådan var der uenighed imellem dem. Derfor spurgte de igen den blinde: »Hvad mener du om ham? Det var jo dine øjne, han åbnede.« »Han er en profet,« svarede han.

Jøderne troede ikke på, at han havde været blind og fået sit syn, før de fik tilkaldt forældrene til ham, der nu kunne se. De spurgte dem: »Er det jeres søn, som I siger er født blind? Hvordan kan han så se nu?« Hans forældre svarede: »Vi ved, at han er vores søn, og at han er født blind; men hvordan det er gået til, at han nu kan se, ved vi ikke; og hvem det er, der har åbnet hans øjne, ved vi heller ikke. Spørg ham selv, han er gammel nok til at svare for sig.« Det sagde hans forældre, fordi de var bange for jøderne; jøderne havde nemlig allerede besluttet, at den, der bekendte Jesus som Kristus, skulle udelukkes af synagogen. Det var derfor, hans forældre sagde: Han er gammel nok, spørg ham selv.

De tilkaldte så for anden gang manden, som havde været blind, og sagde til ham: »Giv Gud æren! Vi ved, at den mand er en synder.« Han svarede: »Om han er synder, ved jeg ikke; men én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se.« Så spurgte de ham: »Hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?« Han svarede dem: »Det har jeg allerede fortalt jer, men I hørte ikke efter. Hvorfor vil I høre det igen? I vil måske også til at være hans disciple?« De skældte ham ud og sagde: »Du er hans discipel, men vi er Moses' disciple. Vi ved, at Gud har talt til Moses, men hvor den mand er fra, ved vi ikke.« Han svarede dem: »Det underlige ved det er, at I ikke ved, hvor han er fra, han har dog åbnet mine øjne. Vi ved, at syndere hører Gud ikke på, men den, der frygter Gud og gør hans vilje, ham hører han på. Det er aldrig hørt før, at nogen har åbnet øjnene på en, der er født blind. Hvis den mand ikke var fra Gud, kunne han intet gøre.« De sagde til ham: »Du er helt igennem født i synd, og du vil belære os?« Så jog de ham ud.

Jesus hørte, at de havde jaget ham ud, og da han mødte ham, sagde han: »Tror du på Menneskesønnen?« Han spurgte: »Hvem er det, Herre, så jeg kan tro på ham?« Jesus sagde til ham: »Du har set ham; det er ham, der taler med dig.« Han sagde: »Jeg tror, Herre.« Og han tilbad ham. Og Jesus sagde: »Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde.« Nogle af farisæerne, som var sammen med ham, hørte dette og sagde til ham: »Er vi måske også blinde?« Jesus svarede dem: »Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I.