Bibelen online
Joels Bog Kapitel 1
Herrens ord, som kom til Joel, Petuels søn.
Klage over græshoppeplage
Hør dette, I ældste,
lyt, alle I, der bor i landet!
Er noget sådant sket i jeres dage
eller i jeres fædres dage?
I skal fortælle det til jeres sønner
og jeres sønner til deres sønner
og deres sønner til næste slægtled:
Hvad græshoppen levnede, har bideren ædt,
hvad bideren levnede, har larven ædt,
hvad larven levnede, har gnaveren ædt.
Vågn op, og græd, I berusede!
I skal jamre, I, som drikker vin,
for mosten går jeres mund forbi.
Et folk er draget op imod mit land,
mægtigt og uden tal,
dets tænder er løvetænder,
det har hunløvens kæber.
Det har ødelagt mine vinstokke
og knækket mine figentræer.
Det flåede og skrællede barken af dem,
så deres grene stod hvide.
Hold klage, som en jomfru klædt i sæk
holder klage over sin ungdoms brudgom.
Afgrødeofre og drikofre
er forsvundet fra Herrens tempel;
nu sørger præsterne,
Herrens tjenere.
Marken er ødelagt,
agerjorden sørger;
ja, kornet er ødelagt,
mosten slår fejl,
olien sygner hen.
Bønderne bliver til skamme,
og vindyrkerne jamrer
over hveden og byggen,
for høsten på marken slog fejl.
Vinstokken tørrer ud,
figentræet sygner hen,
granatæbler, palmer og æbletræer
– alle markens træer visner.
Ja, glæden er gjort til skamme
blandt menneskene.
Opfordring til bod
Klæd jer i sæk, og hold klage, I præster!
I skal jamre, I, som gør tjeneste ved alteret.
Gå ind og tilbring natten klædt i sæk,
I, som gør tjeneste for min Gud.
For afgrødeofre og drikofre
bringes ikke til jeres Guds hus.
Udråb en hellig faste,
udråb en sørgefest!
Saml de ældste
og alle landets indbyggere
i Herren jeres Guds hus,
og råb til Herren!
Ak, hvilken dag!
Herrens dag er nær,
den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.
Er føden ikke forsvundet
for øjnene af os
og glæden og jubelen
fra vor Guds hus?
Forråd fordærves
bag lås og slå,
forrådskamre ødelægges,
lader rives ned,
for kornet er slået fejl.
Hvor dyrene dog klager!
Kvægflokkene løber vildt omkring,
for de har intet græs,
selv fåreflokkene er forkomne.
Til dig, Herre, råber jeg,
for ilden fortærer
steppens græsgange,
flammen sætter
markens træer i brand.
Selv de vilde dyr
skriger efter dig,
for vandløbene
tørrer ud,
og ilden fortærer
steppens græsgange.
