Bibelen online
Jobs Bog Kapitel 36
Og Elihu fortsatte:
Hav tålmodighed med mig lidt endnu,
jeg har stadig noget at sige dig,
der er mere at sige om Gud.
Jeg vil hente min viden i det fjerne
og yde min skaber retfærdighed.
Det er bestemt ikke løgn, hvad jeg siger,
det er en mand fuld af kundskab, du har foran dig.
Gud er mægtig, han forkaster ikke,
han er mægtig i forstandens kraft.
Uretfærdige lader han ikke leve,
men hjælpeløse skaffer han deres ret,
han slipper ikke retfærdige af syne.
Se til konger på deres trone:
Dem har han indsat til at herske,
men de bliver hovmodige.
Når de lægges i lænker
og fanges i lidelsers bånd,
foreholder han dem deres gerninger
og deres overtrædelser, for de brystede sig af deres styrke.
Han taler advarende til dem
og siger, at de skal vende om fra deres ondskab.
Hvis de hører og adlyder,
vil de henleve deres dage i lykke
og deres år i glæde.
Men hører de ikke, skal de krydse dødens flod
og omkomme i deres uforstand.
De, der har et gudløst hjerte, nærer vrede,
de råber ikke om hjælp, når han binder dem;
de dør i ungdommen,
mister livet blandt mandlige skøger.
Men han udfrier de hjælpeløse i deres nød
og taler til dem i deres trængsel.
Han vil også lokke dig ud af trængslerne
ud i det åbne land, hvor der ikke er trangt,
hvor dit bord, der bugner med fede retter, er i fred.
Du skal være opfyldt af dommen over de uretfærdige,
dom og retfærd holder dig fast.
Men pas på, lad ikke overflod lokke dig
og stor bestikkelse forføre dig!
Kan dit råb om hjælp eller alle dine kraftanstrengelser
stille noget op for en, der er i nød?
Du skal ikke længes mod den nat,
da folkene må bryde op fra deres steder.
Tag dig i agt, vend dig ikke til ondskab,
det var jo derfor, du blev prøvet med lidelse.
Hvor er Gud ophøjet i sin vælde!
Findes der en vejleder som han?
Hvem kan anvise ham den vej, han skal gå?
Hvem kan sige til ham: »Du har begået uret?«
Glem ikke at lovprise hans værk,
det som mennesker besynger;
alle kan fryde sig over det,
skønt mennesket kun ser det i det fjerne.
Gud er mere ophøjet, end vi ved;
hans åremål kan ingen regne ud.
Han samler vanddråberne hos sig,
de siler ned i regn til en strøm;
fra skyerne fosser den ned,
falder i dråber over talrige folk.
Kan nogen fatte skylaget
eller bragene fra hans bolig?
Han spreder lyn omkring sig,
han dækker havets rødder.
Sådan holder han dom over folkene,
og sådan giver han dem mad i overflod.
Han hyller sine hænder i lyn,
på hans bud styrer de mod målet.
Hans torden melder om ham,
selv kvæget varsler hans komme.
