Bibelen online
Jobs Bog Kapitel 11
Sofars første tale
Da sagde Sofar fra Na'ama:
Skal den, der bruger mange ord, ikke have svar?
Skal den, der lader munden løbe, have ret?
Skulle din snak kunne lukke munden på mænd?
Skulle du kunne spotte uden at blive gjort til skamme?
Du sagde før: »Min belæring er ren,
jeg er retskaffen i dine øjne.«
Men gid Gud ville tale til dig,
åbne sin mund
og fortælle dig visdommens hemmeligheder
og fordoble din indsigt.
Så skal du forstå, at Gud kan lade din skyld være glemt.
Kan du finde frem til det dybeste i Gud?
Kan du finde ind til det inderste i den Almægtige?
Det er højere end himlen – hvad kan du udrette?
Det er dybere end dødsriget – hvad kan du forstå?
Det strækker sig længere end jorden
og videre end havet.
Hvis han farer frem, kaster folk i fængsel
og kalder dem sammen i retten, kan ingen hindre ham.
For han kender de falske,
han ser den ondskab, som ingen bemærker.
Kan en tomhjernet få forstand,
så kan et vildæsel fødes som menneske!
Hvis nu du kommer til fornuft
og breder dine hænder ud imod ham
– er der uret i din hånd, da fjern den,
lad ikke uretfærdigheden bo i dit telt –
da kan du skyldfri løfte dit hoved,
urokkelig og uden frygt.
Ja, du vil glemme din elendighed,
du vil huske den som vand, der løber bort.
Dit liv skal overgå middagssolen i styrke,
hvor det ser mørkt ud, skal det blive som den lyse morgen.
Du kan være tryg, for der er håb,
du er under beskærmelse og kan trygt gå til ro.
Du kan lejre dig, uden at nogen jager dig bort,
og mange vil søge din gunst.
Men uretfærdiges øjne stirrer sig trætte,
for de har ingen steder at flygte hen.
Deres eneste håb er at udånde.