Bibelen online
Jobs Bog Kapitel 4
Elifaz' første tale
Da sagde Elifaz fra Teman:
Mister du modet, hvis man prøver at sige noget til dig?
Men hvem kan holde ordene tilbage?
Du har selv vejledt mange,
du har styrket dem, der lod hænderne synke.
Dine ord holdt den oppe, der snublede,
og den, der gik i knæ, gav du styrke.
Men nu kommer det over dig selv, og så mister du modet,
nu rammer det dig, og så gribes du af rædsel!
Er det andet end dårskab med din gudsfrygt,
dit håb og din retsindige adfærd?
Tænk dig om! Hvem er gået uskyldig til grunde,
hvor blev retskafne udslettet?
Dette har jeg set: De, der pløjer med ondskab
og sår ulykke, høster det selv.
De går til grunde for Guds ånde,
forsvinder for hans vredes pust.
Løven brøler, løveungerne hyler,
ungløvernes tænder er slået ud;
uden bytte omkommer løven,
hunløvens unger spredes.
Et ord listede sig ind på mig,
jeg opfangede den svage lyd
i uro under nattesyner,
når mennesker ligger i dyb søvn.
Angst og rædsel kom over mig,
hele min krop rystede af angst;
et pust for hen over mit ansigt,
og hårene rejste sig på mit hoved.
Så stod der en, som jeg ikke genkendte;
en skikkelse stod for øjnene af mig,
jeg hørte en sagte stemme:
Kan et menneske være mere retfærdigt end Gud?
Kan en mand være renere end sin skaber?
End ikke sine tjenere kan Gud stole på,
selv hos englene finder han fejl;
så meget mere hos dem, der bor i huse af ler
bygget på den bare jord.
Dem kan man mase så let som møl,
inden aften ligger de knust;
før nogen ænser det, er de gået til grunde for evigt.
Deres teltreb rykkes op,
de dør, og det uden visdom.