Bibelen online
Jobs Bog Kapitel 19
Jobs svar
Da sagde Job:
Hvor længe vil I plage mig
og knuse mig med jeres ord?
Nu har I ti gange gjort mig til spot,
I skammer jer ikke for at gøre mig uret.
Har jeg virkelig fejlet,
så bliver det min egen sag.
Hvis I virkelig kan hovere over mig
og gå i rette med mig, så jeg bliver til spot,
skal I vide, at det er Gud, der krænker mig
og kaster sit garn over mig.
Jeg skriger: Vold! men får ikke svar.
Jeg råber om hjælp, men der er ingen ret.
Han spærrer min vej, så jeg ikke kan komme frem;
han lægger mørke over mine stier.
Han tager min ære fra mig
og fjerner kronen fra mit hoved.
Helt og holdent bryder han mig ned, så jeg må gå bort,
mit håb rykker han op som et træ.
Hans vrede flammer op imod mig,
og han regner mig for sin fjende.
Alle hans krigerskarer rykker frem,
de baner sig vej imod mig
og belejrer mit telt.
Mine brødre holder sig på afstand af mig,
for dem, der kender mig, er jeg en fremmed.
Mine nærmeste og mine bekendte har forladt mig,
de folk, jeg havde boende, har glemt mig.
Mine trælkvinder regner mig for en fremmed,
i deres øjne er jeg en udlænding.
Kalder jeg på min tjener, svarer han ikke;
det er mig, der må bønfalde ham.
Min kone væmmes ved min ånde
og mine brødre ved min stank.
Selv børn foragter mig,
når jeg rejser mig, snakker de om mig.
Alle mine nære venner afskyr mig,
og de, jeg holder af, vender sig imod mig.
Jeg er ikke andet end skind og ben,
jeg er kun lige sluppet igennem med livet i behold.
Vær barmhjertige, venner, vær barmhjertige!
Guds hånd har jo ramt mig.
Hvorfor forfølger I mig, ligesom Gud gør?
Bliver I aldrig mætte af mit kød?
Gid mine ord dog var skrevet ned!
Gid de var nedfældet på skrift,
for evigt indridset i klippen,
med en griffel af jern og med bly.
Dog ved jeg, at min løser lever,
til sidst skal han stå frem på jorden.
Når min hud er skrællet af,
når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud;
ham skal jeg skue,
ham og ingen anden skal mine øjne se.
Mit indre fortæres af længsel.
Når I siger: »Vi vil forfølge ham,
vi vil finde ondets rod hos ham,«
så frygt I selv for sværdet,
for den slags synder straffes med sværd.
I må forstå, at der er en dom!
