Bibelen online

Jeremias' Bog Kapitel 22

Dette siger Herren: Gå ned til Judas konges palads. Der skal du tale dette ord og sige: Hør Herrens ord, Judas konge, du, som sidder på Davids trone, du og dine hoffolk og dine mænd, I, som går ind gennem disse porte! Dette siger Herren: I skal øve ret og retfærdighed og befri den udplyndrede fra undertrykkeren; I må ikke udnytte den fremmede, den faderløse og enken; I må ikke øve vold og ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted. Følger I omhyggeligt dette ord, skal konger, som sidder på Davids trone, og som har heste og vogne, gå ind gennem portene til dette palads, både kongen og hans hoffolk og hans mænd. Men hvis I ikke adlyder disse ord, sværger jeg ved mig selv, siger Herren, at dette palads skal blive en ruin.

Dette siger Herren om Judas kongehus:

Du var mig et Gilead,

Libanons tinde.

Nu gør jeg dig til ørken,

til byer uden beboere.

Jeg indvier ødelæggere til krig mod dig,

bevæbnede mænd;

de skal fælde dine prægtige cedre

og kaste dem på bålet.

Mange folkeslag skal komme forbi denne by og spørge hinanden: »Hvorfor har Herren handlet således med denne store by?« Og man skal svare: »Det er, fordi de svigtede pagten med Herren deres Gud og tilbad og dyrkede andre guder.«

Græd ikke over den døde, ham skal I ikke ynke.

Nej, græd over ham, der drog bort,

for han skal ikke vende tilbage

og se sit fædreland igen.

For dette siger Herren om Judas konge Shallum, Josijas søn, der blev konge efter sin far, Josija, og som måtte forlade dette sted: Han vender ikke tilbage hertil! For han skal dø på det sted, han blev ført bort til, og ikke se dette land igen.

Ve den, der bygger sit hus med uretfærdighed,

sine højsale med uret;

han lader sine landsmænd trælle uden betaling,

arbejderne giver han ikke løn.

Han siger: Jeg bygger mig et rummeligt hus

med luftige sale.

Han sætter vinduer i det,

lægger cedertræsloft

og maler det rødt.

Er det med dit prangende cedertræ,

du viser, du er konge?

Også din far havde mad og drikke,

men han øvede ret og retfærdighed,

og det gik ham godt.

Han fældede retfærdig dom for hjælpeløse og fattige,

og det gik ham godt.

Er det ikke at kende mig?

siger Herren.

Men du har ikke øje og tanke

for andet end vinding

og for at udgyde uskyldigt blod,

for at undertrykke og mishandle.

Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim, Josijas søn:

Der skal ikke holdes ligklage over ham:

Ak og ve, min broder! Ak og ve, broder!

Der skal ikke holdes ligklage over ham:

Ak og ve, herre! Ak og ve, konge!

Han skal begraves som et æsel,

slæbes bort og smides

uden for Jerusalems porte.

Gå op på Libanon, og skrig,

løft din røst i Bashan,

skrig fra Abarim,

for alle dine elskere er knust!

Jeg talte til dig, dengang du var sorgløs,

men du sagde: »Jeg vil ikke høre!«

Det var din færd, fra du var ung,

at du ikke adlød mig.

Alle dine hyrder får stormen til hyrde,

og dine elskere skal gå i fangenskab.

Da skal du fyldes af skam og skændsel

på grund af al din ondskab,

du, som bor på Libanon

og bygger rede i cedertræer.

Hvor du stønner, når du får veer

og smerter som en fødende kvinde!

Så sandt jeg lever, siger Herren, skal Judas konge Konja, Jojakims søn, ikke længere være seglring på min højre hånd. Jeg river dig af min finger! Så giver jeg dig i hænderne på dem, som stræber dig efter livet, dem, du gruer for, i hænderne på babylonerkongen Nebukadnesar og på kaldæerne. Jeg slænger dig og din mor, som fødte dig, hen til et andet land, hvor I ikke blev født, og dér skal I dø. Det land, de længes tilbage til, skal de ikke vende hjem til.

Er denne Konja da en værdiløs krukke, som slås itu, eller et ubrugeligt kar? Hvorfor skal han og hans slægt slænges hen og kastes bort til et land, de ikke kender?

Land, land, land,

hør Herrens ord!

Dette siger Herren:

Skriv denne mand op som barnløs,

en mand, hvis liv mislykkes;

for det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere

at tage sæde på Davids trone

og på ny herske over Juda.