Bibelen online
Jeremias' Bog Kapitel 18
Pottemagerlignelsen
Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre. Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven. Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det.
Da kom Herrens ord til mig: Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus. Snart truer jeg et folk eller et kongerige med at rykke det op med rode, rive det ned og ødelægge det. Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det. Snart lover jeg et folk eller et kongerige at bygge det op og plante det. Men hvis det gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede at gøre mod det. Sig nu til judæerne og Jerusalems indbyggere: Dette siger Herren: Nu former jeg en ulykke mod jer og lægger planer mod jer. Vend jer dog alle fra jeres onde vej, og gør jeres færd og jeres gerninger gode! Men de vil sige: Vi holder ikke op! Vi vil følge vores egne planer og handle efter vores onde hjertes forstokkethed.
Derfor siger Herren:
Spørg blandt folkene:
»Hvem har hørt mage?«
De mest grufulde ting
har Israels jomfru gjort.
Mon Libanons sne
forsvinder fra klippetoppene?
Tørrer det strømmende vand ud,
de rislende kilder?
Men mit folk har glemt mig,
forgæves tænder de offerild.
De snubler på deres veje,
de ældgamle stier;
de må gå ad spor,
hvor der ikke er bygget vej.
De lægger deres land øde,
for evigt pifter man hånligt;
alle, der kommer forbi, skal gyse
og ryste på hovedet.
Som østenvinden vil jeg sprede dem
foran fjenden;
jeg vender ryggen til dem, ikke ansigtet,
på deres ulykkes dag.
Jeremias' klage over anklagerne
De sagde: »Kom, lad os lægge planer mod Jeremias, for hverken præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til hans ord.«
Herre, lyt til mig,
og hør, hvad mine anklagere siger!
Skal godt gengældes med ondt?
De har gravet en grav for mig.
Husk, at jeg stod i din tjeneste
for at tale deres sag
og vende din harme bort fra dem.
Overlad derfor deres sønner til sulten,
og overgiv dem til sværdet.
Deres hustruer skal blive enker,
de skal berøves deres børn,
deres mænd skal rammes af døden
og de unge hugges ned af sværdet i krig.
Der høres skrig fra deres huse,
når du i et nu sender røvere over dem.
De har gravet en grav for at fange mig
og sat fælder for mine fødder.
Men du, Herre, kender
alle deres anslag mod mit liv.
Tilgiv ikke deres skyld,
udslet ikke deres synd!
Lad dem snuble for dit ansigt,
grib ind mod dem, når din vrede kommer!