Bibelen online
Jeremias' Bog Kapitel 17
Judas synd er optegnet med en jerngriffel, ridset med en diamant på deres hjerters tavle og på deres altres horn, så deres sønner husker altrene og Ashera-pælene under alle grønne træer og på alle høje bakker, på bjergene og på marken.
Dine rigdomme og alle dine skatte
gør jeg til bytte,
det er betalingen for alle dine overtrædelser
overalt i dit land.
Du må give afkald på det land,
jeg gav dig i eje.
Jeg vil lade dig trælle for dine fjender
i et land, du ikke kender,
for min vrede står i flammer,
den skal brænde til evig tid.
Tillid til Herren, ikke til mennesker
Dette siger Herren:
Forbandet den mand, som stoler på mennesker
og søger sin styrke hos dødelige,
men hvis hjerte viger fra Herren.
Han bliver som en busk i ørkenen,
han ser ikke lykken komme,
han skal bo i stenørkenen,
i saltlandet, hvor ingen kan bo.
Velsignet den mand, som stoler på Herren
og tager sin tilflugt hos ham.
Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken;
det sender sine rødder mod vandløbet,
det frygter ikke, når sommerheden kommer,
dets blade er grønne.
Det bekymrer sig ikke i tørkeår
og holder ikke op med at bære frugt.
Hjertet er det mest bedrageriske af alt,
det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?
Jeg, Herren, udforsker hjertet
og ransager nyrerne.
Jeg giver enhver efter hans færd
og efter hans gerninger.
Som en agerhøne, der ruger på æg, den ikke har lagt,
er den, der uretmæssigt skaffer sig rigdom;
midt i livet må han forlade den,
ved sine dages ende står han som tåbe.
Vort hellige sted er en herligheds trone,
ophøjet fra først af.
Herren er Israels håb,
enhver, der forlader dig, bliver til skamme,
de, som fjerner sig fra dig, skrives i støvet,
for de har forladt Herren, kilden med levende vand.
Jeremias' klage over forfølgerne
Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt,
frels mig, så jeg bliver frelst,
for du er min lovsang.
Nu spørger de mig:
»Hvad bliver der af Herrens ord? Lad det dog ske!«
Jeg har ikke tigget dig om ulykken,
jeg har ikke ønsket dagen uden håb;
du ved, hvad der er kommet over mine læber,
du har det for øje.
Bliv ikke til rædsel for mig,
vær min tilflugt på ulykkens dag!
Lad mine forfølgere blive til skamme, så jeg ikke bliver det,
lad dem gribes af rædsel,
så jeg ikke bliver det.
Send ulykkens dag over dem,
knus dem, og knus dem igen!
Sabbattens hellighed
Dette sagde Herren til mig: Gå hen og stil dig i folkets sønners port, som Judas konger går ud og ind igennem, og i alle Jerusalems porte. Du skal sige til dem: »Hør Herrens ord, Judas konger, alle judæere og alle Jerusalems indbyggere, som går ind gennem disse porte! Dette siger Herren: Tag jer i agt! I må ikke bære noget ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen. I må ikke bære noget ud af jeres hus på sabbatsdagen. I må ikke gøre noget som helst arbejde; I skal holde sabbatsdagen hellig, sådan som jeg befalede jeres fædre.« Men de hørte ikke og lyttede ikke; de gjorde nakken stiv og ville ikke høre og tage ved lære. Hvis I vil adlyde mig, siger Herren, og lade være med at bære noget ind gennem denne bys porte på sabbatsdagen, men holde den hellig og ikke gøre noget som helst arbejde på den, så skal konger og stormænd, der sidder på Davids trone, og som har heste og vogne, gå gennem denne bys porte, både de selv og deres stormænd, judæerne og Jerusalems indbyggere, og denne by skal være beboet til evig tid. De skal komme fra Judas byer og Jerusalems omegn, fra Benjamins land og fra Lavlandet, fra Bjerglandet og fra Sydlandet; de skal bringe brændofre og slagtofre, afgrødeofre og røgelse, og de skal bringe takofre til Herrens tempel. Men hvis ikke I vil adlyde mig og holde sabbatsdagen hellig og lade være med at bære noget og gå gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, så vil jeg sætte ild på Jerusalems porte, så den fortærer dens borge, og den skal aldrig slukkes.
