Bibelen online
Jeremias' Bog Kapitel 15
Herren sagde til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit ansigt, ville jeg ikke have med dette folk at gøre; send dem bort fra mig; de skal væk. Når de spørger dig: »Hvor skal vi gå hen?«, skal du svare dem: Dette siger Herren:
Den, der tilhører døden, til døden,
den, der tilhører sværdet, til sværdet,
den, der tilhører sulten, til sulten,
den, der tilhører fangenskabet, til fangenskabet!
Jeg vil straffe dem på fire måder, siger Herren: sværdet skal dræbe dem; hundene skal slæbe dem bort; himlens fugle og jordens dyr skal æde dem og tilintetgøre dem. Jeg gør dem til rædsel for alle jordens kongeriger på grund af det, som Hizkijas søn kong Manasse af Juda gjorde i Jerusalem.
Hvem vil vise dig skånsel, Jerusalem?
Hvem ynker dig?
Hvem drejer af fra vejen
for at spørge til dig?
Du vragede mig, siger Herren,
og vendte mig ryggen;
jeg løftede min hånd mod dig og ødelagde dig,
jeg er træt af at vise medlidenhed!
Jeg spredte dem med kasteskovlen
i landets byer;
jeg gjorde mit folk barnløst og tilintetgjorde det,
men de vendte ikke om fra deres veje.
Dets enker blev talrigere end havets sand;
ved højlys dag sendte jeg ødelæggeren
imod moderen til det unge mandskab,
med ét lod jeg rædsel og gru falde over hende.
Moderen til syv børn sygnede hen,
hendes liv ebbede ud,
hendes sol gik ned, mens det endnu var dag,
hun blev til spot og spe.
Og dem, der blev tilbage,
overgiver jeg til sværdet foran deres fjender,
siger Herren!
Jeremias' klage over modstanden
Ve mig, mor, at du fødte mig!
Jeg anklages og fordømmes af hele landet.
Jeg har hverken ydet eller modtaget lån,
men alle forbander mig.
Herren sagde: Jeg vil give dig styrke,
for at det må gå dig godt;
jeg vil lade dine fjender bønfalde dig,
når ulykken og nøden kommer.
Kan man knuse jern, jern fra nord, og bronze?
Dine rigdomme og dine skatte
gør jeg til bytte,
det er lønnen for alle dine overtrædelser
overalt i dit land.
Jeg vil lade dig trælle for dine fjender
i et land, du ikke kender,
for nu står min vrede i flammer,
den skal brænde til evig tid.
Du ved det, Herre,
husk mig, og tag dig af mig!
Skaf mig hævn over mine forfølgere,
vær ikke sen til vrede, så jeg rives bort.
Du skal vide, at jeg bærer skammen på grund af dig.
Jeg fandt dine ord og slugte dem;
dine ord blev til fryd for mig
og til hjertets glæde,
for dit navn er nævnt over mig,
Herre, Hærskarers Gud.
Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag,
tvunget af din hånd må jeg sidde alene,
for du har fyldt mig med din vrede.
Hvorfor er min smerte uden ende?
Hvorfor kan mit sår ikke læges
og ikke helbredes?
Du er blevet mig en bæk uden vand,
et upålideligt vandløb.
Derfor siger Herren:
Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om,
så du kan stå i min tjeneste.
Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak,
skal du være min mund.
De vil vende sig til dig,
men du må ikke vende dig til dem.
Over for dette folk gør jeg dig
til en stejl bronzemur;
de skal angribe dig,
men ikke besejre dig,
for jeg er med dig,
jeg frelser dig og redder dig, siger Herren.
Jeg redder dig fra de ondes magt
og udfrier dig fra voldsmænds hånd.
