Bibelen online
Jeremias' Bog Kapitel 11
Folkets brud på pagten
Det ord, som kom til Jeremias fra Herren:
Hør denne pagts ord, og sig dem til judæerne og til Jerusalems indbyggere. Du skal sige til dem: Dette siger Herren, Israels Gud: Forbandet den mand, der ikke vil høre denne pagts ord, som jeg befalede jeres fædre, dengang jeg førte dem ud af Egypten, fra jern-smelteovnen. Jeg sagde: »Adlyd mig, og følg disse ord, nøjagtigt som jeg befaler jer, så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud og opfylde den ed, jeg tilsvor jeres fædre, om at give dem et land, der flyder med mælk og honning«, sådan som det er i dag. Jeg svarede: »Det ske, Herre.«
Herren sagde til mig: Råb alle disse ord ud i Judas byer og Jerusalems gader: Hør denne pagts ord, og følg dem! Fra den dag jeg førte jeres fædre op fra Egypten til i dag, har jeg igen og igen indskærpet: Adlyd mig! Men de hørte ikke og lyttede ikke, for hver vandrede i sit onde hjertes forstokkethed. Derfor lod jeg alle denne pagts ord gå i opfyldelse; jeg havde befalet, at de skulle følge dem, men de gjorde det ikke.
Herren sagde til mig: Der er afsløret en sammensværgelse blandt judæerne og Jerusalems indbyggere. De er vendt tilbage til deres forfædres synd; de nægter at høre mine ord, og de følger andre guder og dyrker dem. Israel og Juda har brudt den pagt, jeg sluttede med deres fædre. Derfor siger Herren: Nu bringer jeg en ulykke over dem, og de skal ikke undslippe den. Når de råber om hjælp til mig, vil jeg ikke høre dem. Judas byer og Jerusalems indbyggere går hen og råber om hjælp til de guder, de tænder offerild for, men de kan ikke frelse dem, når ulykken kommer. For du har lige så mange guder, som du har byer, Juda. I har bygget lige så mange altre for Skændselen, som der er gader i Jerusalem, altre, hvor I tænder offerild for Ba'al. Du må ikke gå i forbøn for dette folk. Du må ikke holde klage eller bøn for dem, for jeg vil ikke høre, når de råber til mig i deres ulykke.
Hvad vil min elskede i mit hus,
når hun handler så rænkefuldt?
Hvis fede dyr og helligt kød
holdt ulykken borte fra dig,
da kunne du juble!
Et grønt oliventræ med smukke frugter
kaldte Herren dig.
Med buldren og bragen
breder ilden sig i dets løv
og opbrænder dets grene.
Hærskarers Herre, som plantede dig, truer dig med ulykke på grund af den ondskab, som Israel og Juda øvede, da de krænkede mig ved at tænde offerild for Ba'al.
Jeremias' klage over forfølgelsen
Herren forkyndte mig det, så jeg forstod det, dengang du lod mig se deres gerninger. Jeg var som et lam, der intetanende føres til slagtning. Jeg forstod ikke, at de lagde planer mod mig: »Lad os ødelægge træet og dets skud. Lad os udrydde ham af de levendes land; hans navn skal ikke nævnes mere.«
Hærskarers Herre, som dømmer retfærdigt,
som ransager hjerte og nyrer,
lad mig se din hævn over dem!
Dig overgiver jeg min sag.
Derfor siger Herren imod de mænd i Anatot, som stræber mig efter livet og siger: »Du må ikke profetere i Herrens navn, ellers skal du dø for vores hånd!« Derfor siger Hærskarers Herre: Nu vil jeg straffe jer! De unge mænd skal dø for sværdet, og deres sønner og døtre skal dø af sult. Der skal ikke blive nogen tilbage, for jeg bringer ulykke over mændene i Anatot i straffens år.