Bibelen online
Hoseas' Bog Kapitel 7
når jeg helbreder Israel,
afsløres Efraims skyld
og Samarias ondskab,
for de har handlet troløst;
tyve bryder ind,
røvere hærger i gaderne.
De tænker ikke på,
at jeg husker al deres ondskab;
men de er omringet af deres gerninger,
jeg har dem for øje.
Med deres ondskab glæder de kongen,
de glæder stormænd med deres falskhed.
De er alle horkarle,
de er som en brændende ovn,
som bageren ikke behøver at fyre i,
fra han har æltet dejen, til den er syrnet.
På vores konges dag
gør de stormænd syge med vinens glød;
de rækker spottere hånden.
Deres hjerte brænder som en ovn,
dér hvor de ligger i baghold;
natten lang
sover deres vrede,
om morgenen blusser den op
som flammende ild.
Alle er hede som en ovn,
de fortærer deres herskere;
alle deres konger falder,
ingen blandt dem kalder på mig.
Efraim blander sig
med folkene;
Efraim er som et brød,
der ikke er bagt på begge sider.
Fremmede æder hans kraft,
uden at han ved af det;
han er blevet gråhåret,
uden at han ved af det.
Israels hovmod vidner imod det;
de vender ikke om til Herren deres Gud,
i alt dette søger de ham ikke.
Efraim er som en due,
let at lokke, uden forstand;
de kalder på Egypten,
de går til Assyrien.
Så snart de gør det,
kaster jeg mit net over dem,
jeg trækker dem til jorden som himlens fugle,
jeg fanger dem, når jeg hører deres flok.
Ve dem, de er flygtet fra mig!
Død over dem, de har brudt med mig!
Jeg ville udfri dem,
men de udspreder løgne om mig.
De råber ikke til mig af hjertet,
når de jamrer på deres leje;
de snitter sig selv for korn og vin,
og de har gjort oprør imod mig.
Det var dog mig, der gav deres arme styrke,
men de udtænker ondt imod mig.
De vender ikke om til mig,
de er blevet som slappe buer.
Deres stormænd skal falde for sværdet
som straf for deres forbandelser.
Sådan bliver de til spot
i Egypten.
