Bibelen online
Hoseas' Bog Kapitel 4
Herrens retssag mod folket og dets ledere
Hør Herrens ord,
israelitter!
Herren fører sag
mod landets indbyggere;
for der er ingen sandhed og ingen troskab,
ingen kundskab om Gud i landet.
Forbandelse, løgn og drab,
tyveri og ægteskabsbrud griber om sig,
og blodskyld følger på blodskyld.
Derfor sørger landet,
alle dets indbyggere sygner hen,
jordens dyr og himlens fugle,
selv havets fisk omkommer.
Ingen skal føre sag,
ingen skal gå i rette!
Det er mig, der fører sag mod dig, præst:
Du skal snuble om dagen,
og sammen med dig
skal profeten snuble om natten.
Jeg gør det af med din mor,
det er ude med mit folk,
fordi det ikke har kundskab.
Fordi du har forkastet kundskaben,
forkaster jeg dig som min præst;
fordi du glemmer din Guds belæring,
glemmer jeg også dine sønner.
Jo flere de blev, des mere syndede de mod mig;
deres ære skifter jeg ud med skam.
De lever af mit folks synd
og hungrer efter dets skyld.
Men det skal gå præsten som folket,
jeg straffer ham for hans færd,
jeg gengælder ham hans gerninger.
De skal spise, men ikke blive mætte,
de skal hore, men ikke blive mange;
for de har svigtet Herren
og holder sig til hor og vin.
Vinen tager mit folks forstand.
De spørger deres træ,
deres stav giver dem besked.
For horeånden fører dem vild,
de horer sig bort fra deres Gud.
På bjergtoppene bringer de ofre,
på højene tænder de offerild
under eg og poppel og terebinte,
hvis skygge er god.
Derfor bedriver jeres døtre hor,
og jeres svigerdøtre begår ægteskabsbrud.
Det er ikke jeres døtre, jeg vil straffe,
selv om de bedriver hor,
eller jeres svigerdøtre,
selv om de begår ægteskabsbrud.
For mændene selv går afsides med skøger
og bringer ofre sammen med helligskøger.
Et folk uden indsigt kommer til fald.
Selv om du, Israel, horer,
må Juda ikke pådrage sig skyld.
Gå ikke til Gilgal,
drag ikke op til Bet-Aven,
og sværg ikke: »Så sandt Herren lever.«
Som en genstridig ko
var Israel genstridig.
Skulle Herren lade dem græsse
som lam på åbent land?
Efraim er bundet til gudebilleder,
lad ham være!
Deres drikkelag udarter,
de horer vildt,
skam elsker de frem for deres stolthed.
Vinden skal snøre dem sammen i sine vinger,
og de skal få skam af deres altre.
