Bibelen online
Hoseas' Bog Kapitel 10
Israel var en frodig vinstok,
som bar sin frugt.
Jo mere frugt den bar,
des flere altre byggede de.
Jo bedre det gik deres land,
des smukkere stenstøtter lavede de.
Deres hjerte var glat,
nu skal de bøde for det;
han bryder deres altre ned
og ødelægger deres stenstøtter.
For de siger jo:
»Vi har ingen konge over os,
og Herren frygter vi ikke!
Hvad kan kongen gøre for os?«
De indgår aftaler,
de sværger falsk
og slutter pagt,
og retten skyder op som giftplanter
i markens plovfurer.
Samarias indbyggere
frygter Bet-Avens tyrekalv.
Dens folk og dens afgudspræster
sørger over den,
de jamrer over dens herlighed,
for den føres bort fra dem!
Også den skal føres til Assyrien
som gave til kong Jareb.
Skam får Efraim,
Israels planer gøres til skamme.
Samarias konge fejes væk
som skum på vandet.
Israels synd, ondskabens offerhøje,
skal ødelægges,
tjørn og tidsel vokser op
over deres altre.
Da skal de sige til bjergene: »Skjul os!«
og til højene: »Fald ned over os!«
Siden dengang i Gibea
har du syndet, Israel,
og det er blevet ved.
Men krigen skal nå dem i Gibea
og komme over voldsmænd,
når jeg vil straffe dem;
folkene skal samles mod dem,
når jeg straffer dem for deres dobbelte synd.
Efraim var en tæmmet kvie,
der elskede at tærske.
Jeg kom forbi
og så dens smukke hals.
Jeg spændte Efraim for,
Juda skulle pløje,
Jakob skulle harve.
I skal så i retfærdighed,
I skal høste i troskab,
I skal bryde ny jord.
Tiden er inde til at søge Herren,
så han kommer
og lader retfærdighed regne ned over jer.
I har pløjet i uretfærdighed,
I har høstet uret
og ædt løgnens frugter.
Du satte din lid til din færd
og til dine mange krigere.
Men krigslarm rejser sig i dit folk,
og alle dine fæstninger ødelægges,
som da Salman ødelagde Bet-Arbel
på krigens dag,
selv mødre med deres børn blev knust.
Sådan vil han gøre mod jer, Betel,
fordi jeres ondskab er stor;
ved morgengry
er det ude med Israels konge.
