Bibelen online
Brevet til Hebræerne Kapitel 1
Guds søn
Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.
Guds søn og Guds engle
For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt:
Du er min søn,
jeg har født dig i dag,
og et andet sted:
Jeg vil være hans fader,
og han skal være min søn?
Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han:
Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.
Om englene hedder det:
Han gør sine engle til vinde
og sine tjenere til flammende ild,
men til Sønnen:
Din trone, Gud, står til evig tid,
dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
Du elskede ret og hadede uret,
derfor har Gud, din Gud, salvet dig
med glædens olie frem for dine lige.
Endvidere:
Du, Herre, grundlagde i begyndelsen jorden,
himlen er dine hænders værk.
De går til grunde, men du består,
de slides alle op som klæder,
du ruller dem sammen som en klædning.
De skiftes ud som klæder,
men du er den samme,
dine år får aldrig ende.
Til hvem af englene har han nogen sinde sagt:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder?
Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.
