Herrens ord kom til mig: Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne at se med, men ser ikke; de har ører at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk. Du, menneske, saml de ting, du kan have med i landflygtighed, og drag bort, mens det er dag, og de ser på det. Du skal drage hjemmefra til et andet sted, mens de ser på det. Måske vil de så indse, at de er et genstridigt folk. Mens det er dag, og de ser på det, skal du sætte de ting udenfor, du kan have med i landflygtighed. Når det bliver aften, skal du drage af sted, mens de ser på det, som om du bliver ført i landflygtighed; mens de ser på det, skal du bryde hul i muren og gå ud gennem det. Du skal tage dine ting på skulderen, mens de ser på det, og i bælgmørke skal du drage af sted, du skal tildække dit ansigt og ikke se landet. Jeg gør dig til et varsel for Israels hus.

Herrens ord kom til mig: Menneske, spis dit brød med skælven, og drik dit vand med bæven og bekymring! Du skal sige til landets folk: Dette siger Gud Herren om Jerusalems indbyggere, om Israels land: Med bekymring skal de spise deres brød, og med ængstelse skal de drikke deres vand, for landet skal ligge øde uden beboere, fordi alle dets indbyggere har øvet vold. Byerne, der nu er beboede, skal ligge i ruiner, og landet skal blive en ødemark. Så skal I forstå, at jeg er Herren.

Herrens ord kom til mig: Menneske, hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land: »Tiden går, og alle syner slår fejl«? Sig derfor til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg vil få dette ordsprog til at forstumme; man skal ikke mere bruge det i Israel. Nej, sig til dem: »Tiden er nær, og alle syner går i opfyldelse.« Der skal ikke mere være noget falsk syn eller nogen forførerisk spådom i Israel. Jeg er Herren. Det, jeg taler, skal gå i opfyldelse. Det varer ikke længe! Jeg vil lade det, jeg taler, gå i opfyldelse i jeres levetid, genstridige folk, siger Gud Herren.