Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!« Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret. Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften; Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.« Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel! Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet. Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.« Jeg blev tilbage, og mens de huggede ned, kastede jeg mig ned og råbte: »Ak, Gud Herre, vil du udrydde hele Israels rest og udøse din harme over Jerusalem?« Han svarede: »Israels og Judas skyld er umådelig stor. Landet er fyldt med blodskyld og byen med uret, for de siger: ›Herren har forladt landet, Herren ser intet‹. Så vil jeg heller ikke vise dem barmhjertighed og skånsel, jeg gengælder dem deres færd.« Manden, der var iført en linneddragt og havde sin tavle ved hoften, aflagde beretning og sagde: »Jeg har gjort, hvad du befalede mig.«