Bibelen online
Ezekiels Bog Kapitel 34
Israels slette hyrder og den rette hyrde
Herrens ord kom til mig: Menneske, du skal profetere imod Israels hyrder. Du skal profetere og sige til dem, til hyrderne: Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene. De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold. Mine får er blevet spredt, fordi de er uden hyrde, og de er blevet til føde for alle de vilde dyr. De er blevet spredt og flakker om i alle bjergene og på alle de høje bakker; over hele landet er mine får blevet spredt, og ingen søger eller leder efter dem. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Mine får er blevet til bytte og til føde for alle de vilde dyr, fordi de er uden hyrde. Mine hyrder har ikke søgt efter dem; de har vogtet sig selv i stedet for mine får. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over hyrderne og kræver mine får af dem. Jeg afsætter dem som fårehyrder; de skal ikke længere vogte sig selv. Jeg river mine får ud af gabet på dem, og de får dem ikke at æde. For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag. Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels bjerge, ved vandløbene og overalt i landet, hvor de bor. På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje bjerge skal de finde deres græsgange. Der skal de lejre sig på gode græsgange og græsse på frodige enge på Israels bjerge. Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.
Dette siger Gud Herren: Mine får, jeg vil dømme dyrene imellem, både væddere og bukke. Er det ikke nok, at I har den gode græsgang at græsse på? Behøver I at trampe resten af græsset ned? Er det ikke nok, at I har det klare vand at drikke? Behøver I at trampe rundt i resten af vandet? Mine får må græsse, hvor I har trampet ned, og drikke, hvor I har trampet rundt. Derfor siger Gud Herren til dem: Jeg vil selv dømme mellem de fede og de magre dyr. Fordi I med side og nakke skubber alle de svage væk og stanger dem med hornene, så I får dem spredt, vil jeg redde mine får, så de ikke mere skal blive til bytte; jeg vil dømme dyrene imellem. Jeg vil sætte én hyrde over dem, min tjener David; han skal vogte dem og være deres hyrde. Jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste hos dem. Jeg, Herren, har talt!
Jeg vil slutte en fredspagt med dem. Jeg udrydder rovdyrene i landet, så folket kan bo trygt på steppen og sove i skovene. Jeg sender velsignelse over dem, hvor de bor rundt om min høj, og jeg lader regnen falde til rette tid, en regn til velsignelse. Markens træer giver deres frugt og jorden sin afgrøde, og de skal bo trygt i deres land. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bryder deres åg og redder dem fra dem, der holder dem i trældom. De skal ikke længere være bytte for folkene eller føde for de vilde dyr; de skal bo trygt, uden at nogen jager dem bort. Jeg lader planter vokse op, der gør dem navnkundige, og ingen i landet skal længere omkomme af sult, og de skal ikke mere rammes af folkenes spot. De skal forstå, at jeg er Herren deres Gud. Jeg er med dem, og de er mit folk, Israels hus, siger Gud Herren. I er mine får, de får jeg har på græs. I er mennesker, jeg er jeres Gud, siger Gud Herren.
