Når en mand er retfærdig, øver han ret og retfærdighed. Han holder ikke måltid på bjergene og løfter ikke sine øjne til Israels møgguder. Han skænder ikke anden mands hustru og ligger ikke hos en kvinde, der har sine blødninger. Han udnytter ikke nogen, men giver skyldneren hans pant tilbage. Han røver ikke bytte, men giver brød til de sultne og klæder til de nøgne. Han låner ikke ud mod renter og driver ikke åger. Han holder sig fra uret og fælder redelig dom mand og mand imellem. Han følger mine love og holder mine bud og handler redeligt. Han er retfærdig, han skal bevare livet, siger Gud Herren.

Så får han en søn, der bliver voldsmand og udgyder blod og gør blot én af de ting, faderen aldrig selv har gjort. Han holder måltid på bjergene. Han skænder anden mands hustru. Han udnytter de hjælpeløse og fattige. Han røver bytte. Han giver ikke pant tilbage. Han løfter sine øjne til møgguderne og handler afskyeligt. Han låner ud mod renter og driver åger. Skal han så leve? Nej, han skal ikke leve! Han har gjort alle disse afskyelige ting, og han skal lide døden. Hans blod skal komme over ham selv.

Så får også han en søn, som ser alle de synder, hans far har begået; han ser dem, men begår dem ikke. Han holder ikke måltid på bjergene og løfter ikke sine øjne til Israels møgguder. Han skænder ikke anden mands hustru. Han udnytter ikke nogen og tager ikke pant. Han røver ikke bytte, men giver brød til de sultne og klæder til de nøgne. Han holder sig fra uret. Han tager ikke renter og driver ikke åger. Han holder mine bud og følger mine love. Han skal ikke dø for sin fars synd, han skal bevare livet. Men hans far, der har øvet vold, røvet bytte og handlet ondt blandt sine landsmænd, han skal dø for sin synd. I spørger: »Hvorfor skal sønnen ikke bære straffen for sin fars synd?« Sønnen har øvet ret og retfærdighed, han har omhyggeligt fulgt alle mine love. Han skal bevare livet. Men det menneske, der synder, skal dø. En søn skal ikke bære straffen for sin fars synd, og en far skal ikke bære straffen for sin søns synd. Den retfærdiges retfærdighed skal virke tilbage på ham selv, og den uretfærdiges uretfærdighed skal virke tilbage på ham selv.

Men når den uretfærdige vender om fra alle de synder, han har begået, og holder alle mine love og øver ret og retfærdighed, skal han bevare livet; han skal ikke dø. Ingen af de overtrædelser, han har begået, skal huskes. Ved den retfærdighed, han har øvet, skal han leve. Skulle jeg ønske den uretfærdiges død? siger Gud Herren. Skal han ikke bevare livet, når han vender om fra sine handlinger?

Men hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så han gør alle de afskyelige handlinger, den uretfærdige gør, skulle han så leve? Ingen af de retfærdige gerninger, han har øvet, skal huskes. For sin troløshed og sin synd skal han dø. I siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Hør dog, Israels hus: Handler jeg ikke rimeligt? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt? Hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så skal han dø for det; han skal dø for den uret, han øvede. Og hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv. Han ser alle de overtrædelser, han har begået, og vender om fra dem. Han skal bevare livet; han skal ikke dø. Israels hus siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Handler jeg ikke rimeligt, Israels hus? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt?

Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger, siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser, så de ikke bliver årsag til skyld. Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus? Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!