Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: »Du skal beholde livet! Jeg vil gøre dig talrig som planterne på marken.« Du voksede op og blev stor, og du blev kønsmoden; dine bryster blev faste, og hårvæksten voksede frem. Men du var nøgen og bar.

Da jeg kom forbi dig og så, at din tid var inde, tiden til elskov, bredte jeg min kappe over dig og dækkede dit køn. Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren. Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie. Jeg klædte dig i broget tøj, gav dig sandaler af delfinskind på fødderne, bandt et skærf af fint linned om dig og dækkede dit hoved med et finvævet slør. Jeg gav dig smykker, ringe på armene og kæde om halsen. Jeg gav dig næsering og øreringe og satte en prægtig krone på dit hoved. Du smykkede dig med guld og sølv, du var klædt i fint linned, finvævet slør og broget tøj, din føde var finmel, honning og olie. Du blev meget smuk, du fik kongelig værdighed. Blandt folkene fik du ry for din skønhed, som var fuldendt ved al den pragt, jeg havde iført dig, siger Gud Herren.

Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore. Med dit hor overøste du enhver, der kom forbi, og du blev hans. Af dine klæder lavede du spraglede offerhøje og horede på dem. Du gik ind til ham, og du blev hans. Af de prægtige smykker af guld og sølv, som jeg havde givet dig, lavede du figurer af mænd og horede med dem. Du hyllede dem i dine brogede klæder og satte min olie og røgelse frem til dem. Den mad, jeg havde givet dig, finmelet, olien og honningen, jeg havde givet dig at spise, satte du frem til dem, en liflig duft. Sådan gik det for sig, siger Gud Herren. De sønner og døtre, du havde født mig, ofrede du til dem, så de kunne spise dem. Var det ikke nok, at du horede? Behøvede du også at slagte og ofre mine sønner til dem?

Mens du begik alle dine afskyelige handlinger og horede, glemte du din ungdom, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i dit blod. Men efter al din ondskab – ve dig, ve, siger Gud Herren – byggede du dig en forhøjning og anlagde en høj på hvert eneste torv; på alle gadehjørner byggede du din høj. Du gjorde din skønhed til noget afskyeligt, du spredte benene for enhver, der kom forbi, og horede og horede. Du horede med dine naboer egypterne med deres store lem; du horede og horede og krænkede mig. Da løftede jeg min hånd imod dig og skar ned på de ydelser, der tilkom dig. Jeg prisgav dig til dine fjender, filisterkvinderne, der skammede sig over dit skamløse liv. Så horede du med assyrerne, fordi du ikke havde fået nok; du horede med dem, men fik stadig ikke nok. Så udstrakte du dit hor helt til kræmmerlandet, til Kaldæa, men heller ikke dér fik du nok. Hvor var dit hjerte sygt af begær, siger Gud Herren, når du som en anmassende skøge gjorde alt dette, byggede din forhøjning på alle gadehjørner og anlagde din høj på hvert eneste torv. Men du var ikke som andre skøger, for du var ligeglad med skøgeløn. Når en kvinde begår ægteskabsbrud, tager hun fremmede mænd i stedet for sin egen mand, og skøger får betaling. Du derimod giver gaver til alle dine elskere, du køber dem til at komme til dig alle vegne fra, så du kan hore. Du har det modsat andre kvinder med dit hor. Det er ikke dig, der bliver opsøgt til hor; men du giver skøgegaver og tager ikke selv imod skøgeløn. Sådan er du modsat de andre.

Derfor, hør Herrens ord, skøge! Dette siger Gud Herren: Du blottede dit køn under dine blødninger og horede med dine elskere og med dine afskyelige møgguder, ligesom du dræbte de sønner, du gav dem. Derfor samler jeg nu alle dine elskere, som du brændte af begær efter, både dem, du elskede, og dem, du hadede. Jeg samler dem om dig alle vegne fra og blotter dit køn, så de kan se dig i al din nøgenhed. Så idømmer jeg dig den straf, der gælder for kvinder, som begår ægteskabsbrud og udgyder blod; jeg rammer dig med blod, harme og skinsyge. Jeg giver dig i deres hænder. De skal rive din forhøjning ned og jævne dine høje med jorden; de skal rive klæderne af dig, tage dine prægtige smykker og lade dig ligge nøgen og bar. De fører en flok imod dig, de stener dig og hugger dig ned med deres sværd; de brænder dine huse ned og bringer straf over dig for øjnene af mange kvinder. Jeg gør ende på dit hor, og du kommer ikke mere til at give skøgegaver. Min harme skal ramme dig, til min skinsyge forsvinder, så jeg kan falde til ro og ikke mere være krænket. Fordi du glemte din ungdom og ophidsede mig med alt dette, vil jeg nu gengælde dig din færd, siger Gud Herren; du skal ikke føje skamløshed til alle dine afskyelige handlinger.

Enhver, der bruger ordsprog, vil sige om dig: »Som mor, så datter.« Du er din mors datter, hun vragede sin mand og sine sønner. Du er dine søstres søster, de vrager deres mænd og deres sønner. Jeres mor var hittit, og jeres far amorit. Samaria var din storesøster; hun og hendes døtre boede nord for dig, og din lillesøster Sodoma og hendes døtre boede syd for dig. Du fulgte ikke i deres spor og handlede ikke afskyeligt som de. Men det varede kun kort, så var du mere fordærvet end de i alt, hvad du gjorde.

Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Din søster Sodoma og hendes døtre har ikke handlet som du og dine døtre. For dette var din søster Sodomas synd: Hun og hendes døtre levede i storhed, overflod og sorgløs tryghed, men rakte ikke de hjælpeløse og fattige hånden. De blev hovmodige og gjorde, hvad der var afskyeligt for mig. Da jeg så det, fjernede jeg dem.

Samaria syndede ikke halvt så meget som du; du handlede langt mere afskyeligt end de. Med alle dine afskyelige handlinger lod du dine søstre fremstå som retfærdige. Bær nu selv din skændsel, hvormed du har skaffet dine søstre oprejsning. Ved dine synder, som er mere afskyelige end deres, fremstår de mere retfærdige end du. Skam over dig! Bær din skændsel, der lod dine søstre fremstå som retfærdige.

Jeg vender deres skæbne, Sodomas og hendes døtres skæbne tillige med Samarias og hendes døtres skæbne. Og jeg vender din skæbne midt iblandt dem, så du må bære din skændsel og blive beskæmmet over alt det, du gjorde, så du skaffede dem trøst. Din søster Sodoma og hendes døtre skal blive, hvad de var engang, og din søster Samaria og hendes døtre skal blive, hvad de var engang, og du og dine døtre skal blive, hvad I var engang.

Var det ikke dig, der snakkede om din søster Sodoma i din egen storheds tid, før din ondskab blev afsløret, dengang aramæerkvinderne og alle deres naboer, filisterkvinderne, spottede dig og talte foragteligt om dig alle vegne? Din skamløshed og dine afskyelige handlinger må du selv bære, siger Herren.

Dette siger Gud Herren: Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten. Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig. Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig. Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren. Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.