Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 24
Verdens undergang og Israels frelse
Herren hærger jorden og lægger den øde,
han får jordskorpen til at sprække og spreder beboerne.
Det skal gå præsten som folket,
herren som trællen,
fruen som trælkvinden,
køberen som sælgeren,
långiveren som låntageren,
ågerkarlen som skyldneren.
Jorden lægges fuldstændig øde,
den udplyndres helt.
Herren har talt dette ord.
Jorden sørger og visner,
verden sygner hen og visner,
himlen og jorden sygner hen.
Jorden er vanhelliget af sine beboere,
for de har overtrådt lovene, tilsidesat buddet
og brudt den evige pagt.
Derfor skal forbandelse æde jorden
og dens beboere bære straffen;
derfor svinder jordens beboere ind,
kun få bliver tilbage.
Vinen sørger, vinstokken sygner hen,
og alle de glade sukker.
Paukernes lystige lyd hører op,
larmen fra de jublende forstummer,
citerens lystige klang hører op.
Man drikker ikke vin under sang,
øllet smager bittert, når man drikker det.
Tomhedens by er knust,
alle huse er lukket, ingen kommer ind.
I gaderne lyder klageråb over vinen,
al glæde er forsvundet,
fryden i landet er borte.
I byen er kun ruiner tilbage,
porten er hugget i splinter.
For det skal gå på jorden,
blandt folkene,
som når man slår oliven ned,
som efterslæt efter vinhøsten.
De løfter røsten og jubler
over Herrens storhed;
de råber af glæde fra vest:
Vis Herren ære i øst!
Vis Herrens, Israels Guds, navn ære,
på havets fjerne øer!
Fra jordens ender
hører vi sange,
til pris for den retfærdige.
Men jeg siger: Jeg går til, jeg går til, ve mig!
Troløse handler troløst,
troløse begår troløshed.
Gru, grube og garn
skal ramme dig, der bor på jorden.
Den, der flygter for gru,
falder i gruben,
den, der kommer op af gruben,
fanges i garnet.
Himlens vinduer åbnes,
og jordens grundvolde skælver.
Jorden brækker og slås i stykker,
jorden ryster og gennemrystes,
jorden rokker og bryder sammen;
jorden raver som en beruset,
den svajer som et vagtskur.
Dens synd hviler tungt på den,
den falder og rejser sig ikke igen.
På den dag straffer Herren
himlens hær i himlen
og jordens konger på jorden.
De skal drives sammen
i fangehullet som fanger;
de skal kastes i fængsel
og straffes langt om længe.
Månen skal gøres til skamme,
solen skal beskæmmes;
for Hærskarers Herre er konge
på Zions bjerg og i Jerusalem,
og de ældste skal se hans herlighed.