Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 7
Immanuelstegnet under truslen fra Assyrien
Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, drog Arams konge, Resin, og Israels konge, Peka, Remaljas søn, op til angreb på Jerusalem. Men de kunne ikke erobre den. Da det blev meddelt Davids hus, at Aram havde slået lejr i Efraim, skælvede hans hjerte og hans folks hjerte, som skovens træer skælver for blæsten. Da sagde Herren til Esajas: »Gå ud sammen med din søn Shearjashub og mød Akaz ved enden af Øvredammens vandledning, ved vejen til vaskepladsen, og sig til ham: Tag dig i agt, og hold dig i ro! Frygt ikke! Tab ikke modet over disse to rygende stykker træ, Resins og Arams og Remaljas søns glødende vrede, fordi Aram har planlagt ondt imod dig sammen med Efraim og Remaljas søn og sagt: Kom, lad os gå imod Juda, jage det en skræk i livet og rive det til os; så indsætter vi Tab'als søn som konge der!
Dette siger Gud Herren:
Det skal ikke lykkes,
det skal ikke ske!
For Arams hoved er Damaskus,
og Damaskus' hoved er Resin.
Femogtres år endnu,
så er Efraim knust og ikke længere et folk.
Efraims hoved er Samaria,
og Samarias hoved er Remaljas søn.
Holder I ikke fast ved mig,
holder jeg ikke fast ved jer!«
Herren talte på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel. Tykmælk og honning skal han leve af, til han forstår at vrage det onde og vælge det gode. For inden drengen forstår at vrage det onde og vælge det gode, skal det land lægges øde, hvis to konger du gruer for. Over dig og dit folk og din fars hus skal Herren sende dage, som der ikke har været magen til, siden Efraim rev sig løs fra Juda – assyrerkongen.«
På den dag
fløjter Herren ad fluerne
ved udløbet af kanalerne i Egypten
og ad bierne i Assyrien.
De kommer alle sammen og slår sig ned
i dalslugter og klippespalter,
i alle tjørnekrat og ved alle vandingssteder.
På den dag
afrager Herren med en kniv,
som han har lejet på den anden side af floden
– med assyrerkongen –
hårene både på hovedet og på underkroppen;
selv skægget fjerner den.
På den dag
holder en mand en kvie og et par får,
og med den mængde mælk, de giver,
kan han spise tykmælk.
Ja, alle, der er tilbage i landet,
skal spise tykmælk og honning.
På den dag
skal hvert sted med tusind vinstokke,
til en værdi af tusind sekel sølv,
blive til tjørn og tidsel.
Dér færdes man med bue og pil,
for hele landet er blevet til tjørn og tidsel.
Og alle de bjerge, hvor man hakker med hakke,
holder man sig fra af frygt for tjørn og tidsel.
Det bliver til overdrev for kvæg,
det trampes ned af får.
