Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 65
Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte,
jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig.
Jeg sagde: Se, her er jeg!
til et folk, der ikke påkaldte mit navn.
Dagen lang rakte jeg hænderne ud
imod et genstridigt folk,
som følger en vej, der ikke er god,
efter deres egne planer;
et folk, der ustandseligt krænker mig
op i mit åbne ansigt.
De ofrer i haverne
og tænder offerild på teglsten.
De holder til i grave
og overnatter på skjulte steder.
De æder svinekød
og har suppe af urent kød i deres skåle.
De siger: »Bliv, hvor du er,
rør mig ikke, for jeg gør dig hellig!«
Den slags folk er røg i mine næsebor,
en ild, der brænder dagen lang.
Se, det står optegnet hos mig;
jeg tier ikke, før jeg har gjort gengæld,
gengæld på deres egen krop
for jeres synd og for jeres fædres synd,
siger Herren.
De tændte offerild på bjergene
og spottede mig på højene.
Jeg tilmåler dem deres tidligere gerninger
på deres egen krop.
Dette siger Herren:
Når der er saft i druen,
siger man: »Ødelæg den ikke,
der er velsignelse i den.«
Det samme vil jeg gøre for mine tjenere
for ikke at ødelægge alt.
Jeg giver Jakob afkom
og Juda arvinger til mine bjerge;
mine udvalgte skal arve dem,
og mine tjenere skal bo der.
For mit folk, der søger mig,
bliver Saron græsgang for får
og Akors dal hvileplads for kvæg.
Men I, som har forladt Herren
og har glemt mit hellige bjerg,
I, som dækker bord for Gad
og fylder bægeret for Meni,
jer overgiver jeg til sværdet,
I skal alle knæle til slagtning;
for I svarede ikke, da jeg kaldte,
I hørte ikke, da jeg talte,
men I gjorde, hvad der var ondt i mine øjne,
I valgte, hvad der var imod min vilje.
Derfor siger Gud Herren:
Mine tjenere skal spise,
men I skal sulte;
mine tjenere skal drikke,
men I skal tørste;
mine tjenere skal glædes,
men I skal blive til skamme;
mine tjenere skal juble i hjertets lykke,
men I skal skrige i hjertets nød
og jamre i fortvivlelse.
I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte, til forbandelse:
»Gud Herren dræbe dig!«
Men mine tjenere skal få et andet navn,
så den i landet, der velsigner sig,
velsigner sig ved den trofaste Gud,
og den i landet, der sværger,
sværger ved den trofaste Gud.
For de tidligere trængsler skal glemmes
og skjules for mine øjne.
Nu skaber jeg en ny himmel
og en ny jord;
det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes,
og ingen skal tænke på det.
Men I skal fryde jer og juble til evig tid
over det, jeg skaber.
For jeg skaber Jerusalem om til jubel,
dens folk om til fryd;
jeg vil juble over Jerusalem
og fryde mig over mit folk.
Der høres ikke mere gråd
eller skrig.
Der er ikke længere børn,
der dør som spæde,
eller gamle, der ikke lever
deres tid til ende.
Ung er den, der dør som hundredårig,
og den, der ikke når de hundrede, er forbandet.
De skal bygge huse og bo i dem
og plante vingårde og nyde deres frugt.
Andre skal ikke bo i det, de bygger,
eller spise, hvad de har plantet.
Mit folk skal nå træets alder,
mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk.
De slider ikke forgæves,
de føder ikke børn til den bratte død;
for de er Herrens velsignede afkom,
og de har deres efterkommere hos sig.
Før de kalder, svarer jeg,
endnu mens de taler, hører jeg.
Ulven og lammet græsser sammen,
løven æder strå som oksen;
men slangens føde er støv.
Der findes hverken ondskab eller ødelæggelse
på hele mit hellige bjerg, siger Herren.
