Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 59
Bodsprædiken og syndsbekendelse
Herrens arm er ikke for kort til at frelse,
hans ører ikke for døve til at høre.
Nej, det er jeres synder,
der skiller jer fra jeres Gud;
jeres overtrædelser skjuler hans ansigt,
så han ikke kan høre jer.
For jeres hænder er sølet til af blod,
og jeres fingre af synd;
jeres læber taler løgn,
jeres tunge forkynder ondskab;
ingen indstævner med rette,
ingen fælder redelig dom.
De stoler på tomhed og taler løgn,
de undfanger ulykke og føder ondskab.
De udruger slangeæg
og væver edderkoppespind;
den, der spiser af deres æg, dør,
træder man på dem, udklækkes en øgle.
Deres spind duer ikke til klæder,
man kan ikke klæde sig i det, de laver.
Deres gerninger er ondskab,
og de bruger deres hænder til vold.
De er rappe på fødderne til at volde ondt,
de er hurtige til at udgyde uskyldigt blod.
Deres planer er ondskab,
vold og ulykke er på deres veje;
fredens vej kender de ikke.
Der er ingen ret i deres spor,
de gør deres stier krogede,
den, der følger dem, kender ikke til fred.
Derfor er retten langt borte fra os,
retfærdigheden når os ikke.
Vi venter på lys, men der er kun mørke,
på stråleglans, men vi vandrer i mulm.
Som blinde famler vi os langs muren,
famler os frem, som havde vi ikke øjne.
Vi snubler ved højlys dag, som var det aften,
i vor bedste alder er vi som døde.
Vi brummer alle sammen som bjørne,
vi sidder og kurrer som duer;
vi venter på retten, der ikke kommer,
på frelsen, der er langt borte fra os.
For du har vore mange overtrædelser for øje,
og vore synder vidner imod os;
vi er os vore overtrædelser bevidst,
vi kender al vor skyld.
Vi har brudt med Herren og fornægtet ham,
vi har vendt vor Gud ryggen;
vi har forkyndt vold og frafald
og fremført løgneord fra hjertet.
Retten er trængt tilbage,
og retfærdigheden holder sig langt borte;
for sandhed snubler på torvet,
og ærlighed kan ikke komme frem.
Sådan bliver der mangel på sandhed,
og den, der holder sig fra ondt, bliver udplyndret.
Det så Herren, og det var ondt i hans øjne,
at der ikke fandtes ret.
Han så, at ingen kom til stede,
og han undrede sig over, at ingen greb ind.
Da skaffede hans arm ham sejr,
og hans retfærdighed støttede ham.
Han iførte sig retfærdighed som brynje
og satte frelsens hjelm på hovedet;
han klædte sig i hævnens klæder
og hyllede sig i lidenskabens kappe.
Han gengælder gerningerne fuldt ud:
Vrede mod hans modstandere,
gengæld mod hans fjender;
hans gengæld når de fjerne øer,
så de frygter Herrens navn i vest,
hans herlighed i øst.
For han kommer som en rivende flod,
der drives frem af Herrens storm.
En løskøber skal komme til Zion
og til dem i Jakob, der vender sig fra synd,
siger Herren.
Dette er min pagt med dem, siger Herren: Min ånd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal aldrig forsvinde fra din mund eller dine børns mund eller dine børnebørns mund fra nu af og til evig tid, siger Herren.
