Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 45
Dette siger Herren til sin salvede,
til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet
for at nedtrampe folk foran ham
og løse kongernes bælter,
så døre åbnes for ham,
og porte ikke står lukket:
Jeg går foran dig
og jævner forhindringerne;
bronzedøre knuser jeg,
jernslåer hugger jeg over.
Jeg giver dig mørkets skatte,
de bortgemte rigdomme,
for at du skal vide,
at jeg er Herren, Israels Gud,
som kalder dig ved navn.
For min tjener Jakobs skyld,
for Israels, min udvalgtes, skyld,
kaldte jeg dig ved navn;
jeg gav dig hædersnavn,
skønt du ikke kender mig.
Jeg er Herren, der er ingen anden,
der er ingen anden Gud end mig.
Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig,
for at de skal vide i øst og i vest,
at der ikke er nogen anden end mig,
jeg er Herren, der er ingen anden!
Jeg danner lys og skaber mørke,
jeg frembringer fred og skaber ulykke,
jeg, Herren, frembringer alt dette.
Lad det dryppe fra oven, himmel,
lad retfærd strømme ned fra skyerne!
Jorden skal åbne sig,
frelsen gro frem,
og retfærd skal spire.
Jeg, Herren, skaber det.
Ve den, der anklager ham, der dannede ham,
et potteskår blandt skår af ler.
Kan leret sige til ham, der former det:
Hvad er det, du laver?
Kan dit værk sige: Han har ingen hænder?
Ve den, der siger til sin far: Hvad er det, du avler?
og til kvinden: Hvad er det, du føder?
Dette siger Herren,
Israels Hellige, som dannede det:
Kræver I mig til regnskab for mine sønner?
Giver I mig besked om mine hænders værk?
Det er mig, der har frembragt jorden
og skabt menneskene på den.
Mine hænder har spændt himlen ud,
og jeg befaler over hele dens hær.
Det er mig, der har vækket ham i retfærd,
jeg jævner alle hans veje.
Han skal genopbygge min by
og sende mit bortførte folk hjem,
uden betaling og uden løn,
siger Hærskarers Herre.
Dette siger Herren:
Det rige Egypten, det velstående Nubien,
de høje sebæere,
de skal komme til dig og tilhøre dig,
i lænker skal de følge dig.
De skal kaste sig ned for dig,
de skal bede til dig:
Kun hos dig er Gud; der er ingen anden,
ingen anden Gud.
Du er en Gud, der skjuler sig,
Israels Gud er frelser.
De er alle blevet til spot og spe,
billedskærerne går bort med skam.
Men Israel frelses ved Herren,
en evig frelse.
I bliver ikke til spot og spe,
aldrig i evighed!
Dette siger Herren,
himlens skaber, han, som er Gud,
han, som dannede jorden og frembragte den,
han, som grundfæstede den;
han, skabte den ikke i tomhed,
men dannede den til beboelse:
Jeg er Herren, der er ingen anden.
Jeg har ikke talt i det skjulte,
på et mørkt sted i verden.
Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt:
Søg mig i tomheden!
Jeg, Herren, taler retfærd,
fortæller, hvad der er ret.
I skal samle jer
og komme nærmere,
I, som undslap fra folkene!
De forstår ingenting,
de, som bærer deres gudebillede af træ,
og som beder til en gud, der ikke kan frelse.
Fortæl det, og fremlæg det,
læg råd op sammen!
Hvem har forkyndt det i fortiden
og fortalt det for længst?
Er det ikke mig, Herren?
Der er ingen anden Gud end mig,
en retfærdig Gud, en Gud, der frelser,
der er ingen anden end mig.
Vend dig til mig, og bliv frelst,
hele du vide jord!
For jeg er Gud, der er ingen anden.
Jeg sværger ved mig selv,
sandhed udgår af min mund,
ord, der ikke vender tilbage:
For mig skal hvert knæ bøje sig,
hver tunge skal sværge ved mig.
Om mig skal man sige: Kun hos Herren
er der retfærdighed og styrke.
Alle, der raser mod ham,
skal komme til ham og blive til skamme.
Hele Israels slægt
får ret og fryder sig over Herren.
