Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 43
Men nu siger Herren,
han, som skabte dig, Jakob, han, som dannede dig, Israel:
Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig,
jeg kalder dig ved navn, du er min.
Går du gennem vand, er jeg med dig,
gennem floder, skyller de ikke sammen over dig;
går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt,
flammen brænder dig ikke.
For jeg er Herren din Gud,
Israels Hellige er din frelser.
Jeg giver Egypten som løsepenge for dig,
Nubien og Seba som betaling,
for du er dyrebar i mine øjne,
højt agtet, og jeg elsker dig.
Jeg betaler for dig med mennesker,
med folkeslag for dit liv.
Frygt ikke, for jeg er med dig.
Fra østen bringer jeg dine børn,
fra vesten samler jeg dig;
jeg siger til norden: Giv mig dem!
og til syden: Hold dem ikke tilbage!
Bring mine sønner fra det fjerne
og mine døtre fra jordens ende,
alle, der kaldes med mit navn,
dem, jeg har skabt til min ære,
dem, jeg har dannet og skabt.
Før det folk ud, der er blinde, skønt de har øjne,
og døve, skønt de har ører;
alle folkene skal flokkes,
folkeslagene forsamles.
Hvem blandt dem kan fortælle det
og forkynde os, hvad der skete tidligere?
Lad dem føre vidner, så de kan få ret,
så man må høre og sige: Det er sandt!
I er mine vidner, siger Herren,
min tjener, som jeg har udvalgt,
for at I må forstå og tro på mig
og indse, at det er mig.
Før mig blev der ikke dannet nogen gud,
efter mig vil der ingen være;
jeg, kun jeg, er Herren,
der er ingen anden frelser end mig.
Det er mig, der har fortalt det, mig, der frelser,
det er mig, der har forkyndt det,
ikke en fremmed gud blandt jer.
I er mine vidner, siger Herren,
det er mig, der er Gud.
Også for fremtiden er jeg den samme,
ingen river noget ud af min hånd;
hvem kan gøre det ugjort, når jeg handler?
Dette siger Herren,
Israels Hellige, som løskøber jer:
For jeres skyld sender jeg bud til Babylon,
jeg river alle portslåerne ned,
og kaldæernes jubel bliver til klage.
Jeg er Herren, jeres hellige,
Israels skaber er jeres konge.
Dette siger Herren,
han, som lagde en vej i havet,
en sti i de vældige vande,
han, som førte vogne og heste derud,
den hele hær og krigsmagt.
De lå der og kunne ikke rejse sig,
de slukkedes, gik ud som et lys.
Husk ikke på det, der skete tidligere,
giv ikke agt på fortiden;
nu skaber jeg nyt,
nu spirer det frem, ved I det ikke?
Ja, jeg lægger vej i ørkenen
og floder i ødemarken;
de vilde dyr skal ære mig,
sjakaler og strudse,
for jeg giver vand i ørkenen,
floder i ødemarken,
så mit udvalgte folk kan drikke.
Det folk, jeg skabte mig,
skal forkynde min pris.
Men du påkaldte mig ikke, Jakob,
du anstrengte dig ikke for min skyld, Israel.
Du bragte mig ikke dine brændofferlam,
du ærede mig ikke med dine slagtofre;
jeg besværede dig ikke med krav om afgrødeofre,
jeg plagede dig ikke med røgelse.
Du købte ikke kalmus til mig,
du mættede mig ikke med fedtet fra dine slagtofre.
Nej, du besværede mig med dine synder,
du plagede mig med din skyld.
Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser,
for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder.
Indstævn mig, så vi kan mødes i retten,
tal din sag, så du kan få ret:
Din stamfader syndede,
dine fortalere brød med mig,
så jeg vanærede hellige fyrster,
jeg overgav Jakob til forbandelse
og Israel til spot.
