Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 42
Herrens tjener
Se min tjener, ham støtter jeg,
min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal bringe ret til folkene.
Han skriger ikke, han råber ikke,
han løfter ikke sin røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
han fører retten til sejr.
Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
til han har ført retten igennem på jorden;
de fjerne øer venter på hans belæring.
Dette siger Gud Herren,
han, som skabte himlen og spændte den ud,
som bredte jorden ud med dens vækster,
som gav åndedræt til folkene på jorden,
livsånde til dem, der færdes på den:
Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
jeg tager dig ved hånden.
Jeg danner dig og gør dig
til en pagt med folket, til et lys for folkene.
Du skal åbne de blindes øjne,
føre fangerne ud af fængslet
og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.
Jeg er Jahve, det er mit navn!
Jeg giver ikke min ære til nogen anden
eller min pris til gudebillederne.
Hvad der tidligere blev sagt, det er sket,
nu fortæller jeg det nye;
før det spirer frem,
forkynder jeg det.
Den nye sang om Herrens sejr
Syng en ny sang for Herren,
hans pris fra jordens ende,
I, der færdes på havet med hvad det rummer,
I, der bor på de fjerne øer!
Ørkenen og dens byer skal løfte røsten,
lejrene, hvor Kedar bor;
Selas beboere skal juble,
fra bjergenes toppe skal de råbe.
De skal give Herren ære
og forkynde hans pris for de fjerne øer.
Herren drager ud som en helt,
som en kriger vækker han sin lidenskab;
han skriger, han udstøder kampråb,
over for fjenderne bryster han sig af sin styrke.
Jeg har tiet i lange tider,
jeg har været tavs og holdt mig tilbage;
nu skriger jeg som en fødende,
jeg stønner og snapper efter vejret.
Jeg lægger bjerg og høj øde
og lader alt, hvad der gror der, visne;
jeg gør floderne til fast land
og tørrer oaserne ud.
Jeg fører de blinde ad veje, de ikke kender,
jeg leder dem ad stier, de ikke kender.
Jeg gør mørket foran dem til lys,
det bakkede land til slette.
Det vil jeg gøre,
og jeg opgiver det ikke.
Men de, der stoler på gudebilleder,
må vige tilbage med skam,
de, der siger til de støbte billeder:
I er vore guder.
Det ulydige folks frelse
I døve, hør efter!
I blinde, se jer om!
Hvem er blind som min tjener
og døv som mit sendebud?
Hvem er blind som den udsendte,
blind som Herrens tjener?
Mange ting så han, men gav ikke agt på det,
trods åbne ører hørte han ikke.
For sin retfærdigheds skyld vil Herren
gøre sin belæring stor og herlig.
Men de er et udbyttet og udplyndret folk;
de er alle lænket i fangehuller
og gemt bort i fængsler.
De er gjort til bytte, og ingen redder dem,
de er udplyndret, og ingen siger: »Lad dem gå!«
Hvem af jer vil høre dette,
lytte og høre efter for fremtiden?
Hvem overgav Jakob til plyndring,
hvem udleverede Israel til røvere?
Var det ikke Herren, ham, vi havde syndet mod?
De ville ikke vandre ad hans veje
eller lytte til hans belæring.
Derfor udøste han sin glødende vrede
og krigens vold over dem.
Den blussede op omkring dem,
uden at de ville forstå det;
den brændte dem,
men de lagde sig det ikke på sinde.
