Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 2
Jerusalems kommende herlighed
Det ord om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog i et syn.
Til sidst skal det ske,
at Herrens tempelbjerg står urokkeligt,
højt over bjergene,
knejsende over højene.
Alle folkeslag skal strømme dertil,
talrige folk skal drage af sted og sige:
»Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
til Jakobs Guds hus;
han skal vise os sine veje,
og vi vil gå på hans stier.
For belæringen udgår fra Zion,
og Herrens ord fra Jerusalem.«
Han skal skifte ret mellem folkeslagene,
fælde dom blandt talrige folk.
De skal smede deres sværd om til plovjern,
og deres spyd til vingårdsknive.
Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
og de skal ikke mere oplæres til krig.
Jakobs hus, kom,
lad os vandre i Herrens lys.
Menneskets ydmygelse og Herrens ophøjelse
Du har forkastet dit folk,
Jakobs hus,
for de er fulde af Østens væsen
og af trolddom som filistrene,
og det vrimler med fremmede.
Deres land er fuldt af sølv og guld,
og der er ingen ende på deres skatte;
deres land er fuldt af heste,
og der er ingen ende på deres stridsvogne.
Deres land er fuldt af afguder,
de tilbeder deres hænders værk,
det, deres fingre har lavet.
Mennesket skal bøjes, og manden ydmyges.
– Du må ikke tilgive dem! –
Søg ind mellem klipperne,
skjul dig i jorden
i rædsel for Herren
og for hans storhed og vælde!
Menneskets stolte blik skal ydmyges,
mænds hovmod skal bøjes;
Herren alene er ophøjet
på den dag.
For Hærskarers Herre har en dag
mod alt stolt og hovmodigt,
mod alt knejsende, så det ydmyges,
mod alle Libanons cedre,
de høje og knejsende,
mod alle Bashans ege,
mod alle de høje bjerge,
mod alle knejsende højder,
mod alle høje tårne,
mod alle stejle mure,
mod alle Tarshish-skibe,
mod alle prægtige fartøjer.
Menneskets stolthed skal bøjes,
mænds hovmod skal ydmyges;
Herren alene er ophøjet
på den dag.
Alle afguderne skal forsvinde.
Søg ind i klippehuler og jordhuller
i rædsel for Herren
og for hans storhed og vælde,
når han rejser sig for at skræmme jorden.
Den dag skal mennesker tage
deres afguder af sølv
og deres afguder af guld,
som de har lavet for at tilbede dem,
og kaste dem hen til spidsmus og flagermus.
De skal søge ind i klippespalter
og i bjergkløfter
i rædsel for Herren
og for hans storhed og vælde,
når han rejser sig for at skræmme jorden.
Stol ikke på mennesket,
hvis åndedrag er et vindpust;
hvad regnes det for?
