Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 28
Veråb over Samarias og Jerusalems ledere
Ve den stolte krone, som de berusede i Efraim bærer,
deres prægtige smykke er visne blomster
på højden over den frugtbare dal,
hvor de ligger slået omkuld af vin.
Her kommer Herrens stærke og mægtige
som et skybrud af hagl, en hærgende storm;
som et skybrud af vældige, brusende vande
kaster han dem til jorden med magt.
Under fødder trampes den ned,
den stolte krone, som de berusede i Efraim bærer;
deres prægtige smykke er visne blomster
på højden over den frugtbare dal.
Det går den som en tidlig figen før høsten:
Får nogen øje på den,
sluger han den, så snart han har den i hånden.
På den dag bliver Hærskarers Herre
en herlig krone, en prægtig krans
for sit folks rest,
rettens ånd for den, der sidder til doms,
en styrke for dem, der slår angrebet tilbage i porten.
Men også her dingler de af vin,
de vakler omkring af øl,
præst og profet dingler af øl,
de er sanseløse af vin.
De vakler omkring af øl,
de dingler, når de har syner,
de raver, når de forkynder dommen.
Alle borde er fulde af opkast,
svineri er der overalt.
»Hvem kan han give kundskab,
hvem kan han få til at fatte et budskab?
Børn, der lige er vænnet fra,
lige er taget fra brystet?
Han siger jo:
Savlasav savlasav, kavlakav kavlakav,
lidt her og lidt der!
Med stammende læber og på et fremmed sprog
taler han til dette folk.«
Da han sagde til dem:
»Her er hvilestedet,
lad den trætte finde hvile,
her får man fred,«
ville de ikke høre.
Derfor er Herrens ord til dem:
»Savlasav savlasav, kavlakav kavlakav,
lidt her og lidt der«,
for at de må snuble og falde bagover,
lemlæstes og fanges i snaren.
Men hør nu Herrens ord,
I spottere,
I, der hersker over dette folk,
som er i Jerusalem.
I siger jo:
»Vi har sluttet pagt med døden,
med dødsriget
er vi gået i forbund.
Når flodbølgen vælter frem og stiger,
når den os ikke;
for vi har gjort løgn til vores tilflugt,
vi skjuler os i falskhed.«
Derfor siger Gud Herren:
»Se, i Zion lægger jeg en grundsten,
en prøvet sten.
Det er en kostbar hjørnesten, der lægges.
Den, der tror, skal ikke være urolig.
Jeg gør ret til målesnor
og retfærdighed til lodline.
Hagl skal feje jeres tilflugt af løgn bort,
vand skal vælte frem over jeres skjul.
Jeres pagt med døden skal ophæves,
jeres forbund med dødsriget skal ikke bestå.
Når flodbølgen vælter frem og stiger,
bliver I trampet ned.
Når den stiger, tager den jer med;
morgen efter morgen skal den stige,
ved dag og ved nat.
Den, der fatter budskabet,
må skælve.«
Sengen er for kort til at strække sig ud i,
tæppet for smalt til at dække sig med.
Herren rejser sig som ved Perasims bjerg,
han er ophidset som i dalen ved Gibeon;
han gør sin gerning, en fremmed gerning,
han udfører sit værk, et fremmedartet værk.
Nu skal I holde op med at spotte,
for at jeres lænker ikke skal strammes.
Jeg har hørt om tilintetgørelsen,
som Herren, Hærskarers Herre, har besluttet.
Den skal ramme hele jorden.
Hør efter og lyt til mig,
lyt opmærksomt og hør mine ord:
Når bonden pløjer til såning,
bliver han så ved at vende og harve sin jord?
Nej, når han har jævnet den ud,
spreder han dild og strør kommen,
og han sår hvede, hirse og byg på marken
og spelt langs kanten.
Hans Gud vejleder ham, hvordan man gør,
og lærer ham det.
Man tærsker ikke dild med tærskeslæde,
og kommen kører man ikke hen over med vognhjul.
Nej, dild banker man ud med stok
og kommen med kæp.
Knuser man brødkorn?
Nej, ingen fortsætter i det uendelige med at tærske det;
man driver vognhjul og heste hen over det,
men man knuser det ikke.
Også dette kommer fra Hærskarers Herre,
hans råd er underfulde, hans visdom stor.
