Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 26
På den dag skal denne sang synges i Juda:
Vi har en stærk by,
for han har sat mure og ringmur som frelse.
Luk portene op,
så et retfærdigt folk kan drage ind,
et folk, som holder fast ved troskab,
og hvis vilje er fast.
Du bevarer freden,
for de stoler på dig.
Stol altid på Herren,
for Herren er en evig klippe.
Han styrter dem ned, der bor i det høje;
den knejsende by ydmyger han,
han jævner den med jorden,
så den ligger i støvet.
Fødder skal trampe på den,
hjælpeløses og svages fødder.
Den retfærdiges sti er lige,
jævnt er det spor, du baner for den retfærdige.
Vi følger dine bud,
til dig sætter vi vort håb, Herre,
vi længes efter dit navn og ry.
Min sjæl længes efter dig om natten,
ja, min ånd søger dig.
Når dine bud hersker på jorden,
lærer verdens beboere retfærdighed.
Benådes den ugudelige,
lærer han aldrig retfærdighed.
Dér, hvor retten skulle råde, handler han uretfærdigt
og ser ikke Herrens storhed.
Herre, din hånd er løftet,
men de ser det ikke;
lad dem blive til skamme,
når de ser din lidenskab for folket,
lad ild fortære dine modstandere!
Herre, du skænker os fred,
for alt, hvad vi har gjort, har du udført for os.
Herre, vor Gud,
andre herrer end du har hersket over os,
men kun dit navn vil vi påkalde.
Døde bliver ikke levende,
dødninge står ikke op;
for du straffede dem og udryddede dem,
du slettede hvert minde om dem.
Du har gjort folket talrigt, Herre,
du har gjort folket talrigt og vist din herlighed,
du har udvidet landets grænser.
Herre, i nøden søgte de dig;
da du tugtede dem, trængte de ind på dig med bønner.
Som den gravide, når fødslen nærmer sig,
får veer og skriger i smerte,
sådan havde vi det over for dig, Herre.
Vi havde veer ligesom gravide, men vi fødte vind,
vi kunne ikke skaffe landet frelse,
der blev ingen beboere bragt til verden.
Dine døde bliver levende, deres lig står op.
I, der ligger i jorden, skal vågne og juble.
For din dug er lysets dug,
og jorden bringer dødninge til live.
Mit folk, gå ind i dine kamre,
luk dørene bag dig;
skjul dig en kort tid,
til vreden er drevet over.
For nu går Herren ud af sin bolig
for at straffe jordens beboere for deres synd.
Jorden må afsløre sin blodskyld,
for den kan ikke længere skjule de dræbte.
