Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 25
Herre, du er min Gud,
jeg hylder dig, jeg priser dit navn,
for underfuldt har du ført dine planer igennem,
fast og sikkert fra fortiden.
Du gjorde byen til en stendynge,
den befæstede stad til en ruinhob;
de fremmedes borg er ikke længere en by,
den skal aldrig bygges igen.
Derfor skal et mægtigt folk ære dig,
grusomme folkeslags by skal frygte dig;
for du er blevet værn for den svage,
værn for den fattige i hans nød,
ly under skybrud, skygge i hede.
For voldsmænds fnysen er som skybrud om vinteren,
som hede i et vandløst land.
Du betvinger de fremmedes larm;
som skyen skygger for heden,
dæmpes voldsmænds sang.
På dette bjerg skal Hærskarers Herre
holde festmåltid for alle folkene,
et festmåltid med fede retter og lagret vin,
med marvfede retter og ædel, lagret vin.
Så opsluges på dette bjerg sløret,
det slør, der ligger over alle folkene,
det dække, der er bredt over alle folkeslag;
døden opsluges for evigt.
Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt,
han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden,
for Herren har talt.
På den dag skal man sige:
Han er vor Gud,
vi satte vort håb til ham, og han frelste os.
Han er Herren, ham håbede vi på,
lad os juble og glæde os over hans frelse,
for Herrens hånd hviler på dette bjerg.
Moab skal trædes ned,
som halm trædes ned i en mødding;
dér skal de brede armene ud,
som man gør, når man svømmer.
Men Herren ydmyger deres hovmod,
selv om de fægter med armene.
Han bryder dine stejle fæstningsmure ned,
han jævner dem med jorden,
så de ligger i støvet.
