I Dareios' første regeringsår – han var af medisk herkomst, søn af Ahasverus, og var blevet konge over kaldæernes rige – i hans første regeringsår blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år. Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske. Jeg bad til Herren min Gud og bekendte: »Ak Herre, du store og frygtindgydende Gud, som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine befalinger! Vi har syndet, vi har handlet slet og ugudeligt, vi har gjort oprør og er veget fra dine befalinger og bud. Vi har ikke hørt på dine tjenere, profeterne, som i dit navn talte til vore konger, stormænd og fædre, ja, til hele landets folk. Retfærdigheden tilhører dig, Herre, skammen i dag tilhører os, Judas mænd, Jerusalems indbyggere og alle israelitter, hvad enten vi er nær eller fjern i alle de lande, du har fordrevet os til, fordi vi var troløse mod dig. Herre, skammen tilhører os, vore konger, vore stormænd og vore fædre, fordi vi har syndet imod dig. Men barmhjertigheden og tilgivelsen tilhører Herren vor Gud; det var ham, vi gjorde oprør imod. Vi adlød ikke Herren vor Gud og fulgte ikke de love, han gav os gennem sine tjenere, profeterne. Hele Israel overtrådte din lov og veg bort fra dig i ulydighed. Så vældede forbandelseseden, der står i Guds tjener Moses' lov, frem mod os; for vi havde syndet imod ham. Han førte den trussel ud i livet, som han havde udtalt mod os og mod dem, der var dommere over os, og bragte en stor ulykke over os. Og der er aldrig under himlen sket en ulykke som den, der ramte Jerusalem; hele den ulykke, der var skrevet om i Moses' lov, kom over os. Vi formildede ikke Herren vor Gud ved at vende om fra vores synd og søge indsigt i din sandhed, så Herren vågede over ulykken og bragte den over os. For Herren vor Gud er retfærdig i alt, hvad han gør; vi havde ikke adlydt ham. Ja, Herre vor Gud, du som med stærk hånd førte dit folk ud af Egypten og skabte dig et navn, som består den dag i dag, vi har syndet og været ugudelige.

Du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der kommer en salvet fyrste, er der syv uger. I 62 uger skal det stå genopbygget med torve og gader. Men det er trængselstider! Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af en fyrste, der kommer med sin hær. Han får sit endeligt i en stormflod. Det er besluttet, at ødelæggelserne skal vare, indtil krigen er forbi. Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.«