Til sidst kom Daniel ind til mig, han som har fået navnet Beltshassar efter navnet på min gud, og som har de hellige guders ånd i sig, og jeg fortalte ham drømmen: »Beltshassar, du den øverste af mirakelmagerne! Jeg ved, at du har de hellige guders ånd i dig, og at ingen hemmelighed volder dig besvær. Her er de drømmesyner, jeg havde; fortæl mig tydningen. I de syner, der gik gennem mit hoved, da jeg lå på mit leje, så jeg dette:

Dette drømmesyn har jeg, kong Nebukadnesar, haft, og du, Beltshassar, skal fortælle dets tydning. For ingen af vismændene i mit kongerige var i stand til at give mig tydningen; men du kan, fordi du har de hellige guders ånd i dig.«

Daniel, som havde fået navnet Beltshassar, stod et øjeblik forfærdet, og hans tanker slog ham med rædsel. Så sagde kongen: »Beltshassar, lad ikke drømmen og dens tydning slå dig med rædsel.« Men Beltshassar svarede: »Herre, måtte drømmen gælde dine fjender og dens tydning dine modstandere! Træet, du så, som blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen, og som kunne ses over hele jorden, hvis løv var smukt, og hvis frugter var mange, som gav føde til alle, og som jordens dyr boede under, og hvis grene himlens fugle holdt til i, det er dig, konge! Du er blevet stor og mægtig; din magt er vokset, så den når himlen, og dit herredømme når til jordens ende. Du, konge, så en vægter, en hellig, stige ned fra himlen, og han sagde: Fæld træet og ødelæg det, men lad dets rodstub stå tilbage i jorden i en lænke af jern og kobber, midt i markens græs. Den skal få væde fra himlens dug og dele kår med de vilde dyr, indtil syv tider er gået hen over den. Tydningen er denne, konge, og det er den Højestes beslutning, at det skal ramme min herre kongen: Du skal jages bort fra mennesker og have din bolig hos de vilde dyr; du skal æde græs som oksen og få væde fra himlens dug; syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil. Når det blev sagt, at træets rodstub skulle lades tilbage, betyder det, at du får dit kongerige igen, så snart du forstår, at det er himlen, der er hersker. Derfor, konge, tag imod mit råd: Hør op med dine synder, og vær retfærdig, hør op med dine overtrædelser, og vær barmhjertig mod de hjælpeløse; så vil du kunne leve længe i tryghed.«

Alt dette ramte nu kong Nebukadnesar. Tolv måneder senere, da kongen vandrede rundt på taget af kongepaladset i Babylon, sagde han: »Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed.« Næppe var ordene udgået af kongens mund, før der lød en røst fra himlen: »Det forkyndes dig, kong Nebukadnesar, at dit kongerige skal tages fra dig. Du skal jages bort fra menneskene og have din bolig hos de vilde dyr; du skal æde græs som oksen, og syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil.« I samme nu gik ordet i opfyldelse på Nebukadnesar: Han blev jaget bort fra mennesker, han åd græs som oksen og fik væde fra himlens dug, og hans hår blev så langt som ørnefjer, og hans negle blev som fuglekløer.

Da tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnesar, mine øjne til himlen, og jeg fik min forstand igen. Jeg priste den Højeste og lovsang og ærede ham, der lever evigt: