Fem dage senere kom ypperstepræsten Ananias derned sammen med nogle ældste og en advokat, der hed Tertullus. De fremførte deres anklager mod Paulus for statholderen.

Da statholderen gav Paulus tegn til at tale, tog han til orde og sagde: »Jeg ved, at du i mange år har været dommer for dette folk, og derfor forsvarer jeg min sag med sindsro. Du kan forvisse dig om, at det ikke er mere end tolv dage siden, jeg rejste op til Jerusalem for at tilbede. Og ingen har set mig i diskussion med nogen eller i færd med at lave opløb hverken på tempelpladsen eller i synagogerne eller ude i byen. De kan heller ikke over for dig underbygge det, de nu anklager mig for. Men det bekender jeg for dig, at jeg følger Vejen, som de kalder for et parti, og sådan tjener jeg vore fædres Gud, idet jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven, og profeterne, og har det samme håb til Gud som de: at der skal komme en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige. Derfor stræber jeg også selv efter altid at have en uplettet samvittighed over for Gud og mennesker. Men efter flere års forløb er jeg kommet for at give almisser til mit folk og for at ofre. Det var det, de fandt mig i færd med i templet, da jeg var blevet renset, og hverken med at lave opløb eller uro; men det var nogle jøder fra provinsen Asien, og de burde møde frem hos dig og klage, hvis de skulle have noget at anklage mig for. Eller lad dem selv fortælle, hvad de fandt mig skyldig i, da jeg stod for Rådet, eller sige, om det kun drejer sig om det ene ord, jeg råbte, da jeg stod dér: Det er på grund af de dødes opstandelse, jeg i dag står og skal dømmes af jer.«

Så udsatte Felix sagen. Han havde et ganske godt kendskab til Vejen og sagde: »Når kommandanten Lysias kommer herned, vil jeg afsige kendelse i jeres sag.« Felix gav officeren besked om at holde Paulus i mildt fangenskab og ikke hindre nogen af hans egne i at gøre ham tjenester. Nogle dage senere kom Felix, ledsaget af sin hustru Drusilla, der var jøde. Han sendte bud efter Paulus og lyttede til hans ord om troen på Kristus Jesus. Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.« Desuden håbede han, at Paulus ville give ham penge. Derfor lod han ham ret ofte hente og talte med ham.