Bibelen online
Apostlenes Gerninger Kapitel 12
Peters fængsling og befrielse
Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd. Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest. Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker, og vagter ved døren bevogtede fængslet. Pludselig står Herrens engel der, og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op!« Da faldt lænkerne af hans hænder. Og englen sagde til ham: »Bind kjortlen op og tag dine sandaler på!« Han gjorde, som der blev sagt, og englen sagde: »Tag din kappe på og følg mig!« Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn. Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv, og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham.
Så kom Peter til sig selv og sagde: »Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes' hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på.« Da han havde gjort sig dette klart, gik han hen til Marias hus – hun var mor til Johannes med tilnavnet Markus. Dér var mange forsamlet og bad. Peter bankede på døren til portrummet, og en pige, der hed Rhode, kom ud for at lukke op. Da hun genkendte hans stemme, fik hun af bare glæde ikke åbnet døren, men løb ind og fortalte, at Peter stod udenfor. De sagde: »Du er vanvittig!« Men hun forsikrede, at det forholdt sig sådan. Så sagde de: »Det er hans engel.« Peter stod stadig og bankede på, og da de fik lukket op, så de ham og blev ude af sig selv af forundring. Men han gav dem tegn med hånden om at være stille og fortalte så, hvorledes Herren havde ført ham ud af fængslet, og han sagde: »Fortæl det til Jakob og brødrene!« Så forlod han dem og drog til et andet sted.
Herodes Agrippas død
Da det blev dag, opstod der en ikke ringe uro blandt soldaterne over, hvad der var blevet af Peter. Herodes eftersøgte ham, men fandt ham ikke, og efter at han havde forhørt vagterne, befalede han, at de skulle henrettes. Han rejste så fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig dér.
Mellem Herodes og folk i Tyrus og Sidon var der bittert fjendskab. De blev dog enige om at møde op hos ham, og da de havde fået kongens kammertjener, Blastus, på deres side, bad de om fred. Deres land fik nemlig sine levnedsmidler fra kongens land. På en fastsat dag iførte Herodes sig sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem. Da råbte folket: »Det er en gud, der taler, ikke et menneske!« I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde.
Men Guds ord fik fremgang og blev udbredt. Og da Barnabas og Saulus havde udført deres tjeneste i Jerusalem, vendte de tilbage og tog Johannes med tilnavnet Markus med sig.
