Bibelen online
Apostlenes Gerninger Kapitel 10
Peter og Cornelius
I Cæsarea var der en mand ved navn Cornelius, som var officer i en militærafdeling, der hed Den Italienske. Han var from og gudfrygtig, ligesom hele hans husstand; han gav folket mange almisser og bad bestandig til Gud.
En dag omkring ved den niende time så han tydeligt i et syn Guds engel, der kom ind til ham og sagde: »Cornelius!« Han stirrede på englen og spurgte forfærdet: »Hvad er der, herre?« Englen sagde til ham: »Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes hos ham. Send nu nogle folk til Joppe efter en mand, der hedder Simon med tilnavnet Peter. Han bor hos garveren Simon, hvis hus ligger ved havet.« Da englen, som havde talt til ham, var gået, kaldte han på to af sine husfolk og på en from soldat blandt dem, der til stadighed var om ham. Han forklarede dem det alt sammen og sendte dem så til Joppe. Den næste dag, da de var undervejs og nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time op på taget for at bede. Da blev han sulten og ville have noget at spise. Mens man tilberedte det, faldt han i henrykkelse, og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!« Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.« Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.« Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen.
Mens Peter endnu var i vildrede med, hvad det syn, han havde haft, skulle betyde, havde de mænd, der var sendt af Cornelius, spurgt sig frem til Simons hus. De stod nu ved porten og råbte for at få at vide, om Simon med tilnavnet Peter boede dér. Mens Peter grundede over sit syn, sagde Ånden til ham: »Her er tre mænd, som spørger efter dig. Rejs dig og gå nedenunder og følg uden betænkelighed med dem, for det er mig, der har sendt dem.« Peter gik da ned til mændene og sagde: »Det er mig, I spørger efter. Hvorfor er I kommet?« De svarede: »Officeren Cornelius, som er en retfærdig og gudfrygtig mand og velanskrevet hos hele det jødiske folk, har af en hellig engel fået bud om at lade dig hente til sit hus og høre, hvad du har at sige.« Så bød han dem indenfor og beværtede dem. Næste dag brød han op og tog af sted sammen med dem, og nogle af brødrene fra Joppe tog med ham.
Dagen efter kom de til Cæsarea. Cornelius ventede dem og havde sammenkaldt sine slægtninge og de nærmeste venner. Da Peter skulle til at gå ind, kom Cornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. Men Peter bad ham rejse sig og sagde: »Rejs dig op, jeg er jo selv et menneske.« Og mens han talte med ham, gik han indenfor, og dér fandt han mange forsamlet. Han sagde til dem: »I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent. Derfor kom jeg også uden nogen indvending, da der blev sendt bud efter mig. Nu spørger jeg, hvorfor I har sendt bud efter mig.« Så sagde Cornelius: »For fire dage siden, netop nu i den niende time, mens jeg bad herhjemme, står der pludselig en mand i lysende klæder foran mig, og han siger: Cornelius, din bøn er blevet hørt og dine almisser husket af Gud. Send nu bud til Joppe og lad Simon med tilnavnet Peter hente; han bor i garveren Simons hus ved havet. Jeg sendte da straks bud til dig, og du har gjort en god gerning ved at komme. Nu står vi så alle her for Guds ansigt for at høre alt, hvad Herren har pålagt dig.«
Peters prædiken i Cornelius' hus
Så tog Peter ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det, der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi, som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.«
Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?« Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage.
Krydshenvisning:
Åb 8,4
Krydshenvisning:
ApG 9,43
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
Krydshenvisning:
ApG 11,5-17
