Bibelen online
Amos' Bog Kapitel 5
Dødsklage over Israel
Hør dette ord, en dødsklage, som jeg synger over jer, Israels hus:
Israels jomfru er faldet
og rejser sig ikke igen;
hun ligger slængt hen på sin jord,
ingen rejser hende op.
Dette siger Gud Herren:
Den by, der rykker ud med tusind mand,
får kun hundrede tilbage,
den, der rykker ud med hundrede,
får kun ti tilbage i Israels hus.
Dette siger Herren til Israels hus:
Søg mig, så skal I leve!
Søg ikke til Betel,
gå ikke til Gilgal,
drag ikke ned til Be'ersheba;
for Gilgal skal føres bort,
Betel skal blive til intet.
Søg Herren, så skal I leve,
ellers bryder han løs mod Josefs hus som ild,
der fortærer, uden at nogen i Betel kan slukke den.
I forvandler ret til malurt
og kaster retfærdighed til jorden.
Han, som skabte Syvstjernen og Orion,
som forvandler mulm til morgen
og gør dagen til mørk nat,
han, som kalder på havets vand
og øser det ud over jorden,
hans navn er Jahve.
Han lader ødelæggelse stråle ud over den stærke,
ødelæggelse kommer over det befæstede.
Dommen over den sociale uret
De hader den, der fælder dom i porten,
og den, der siger sandheden, afskyr de.
Fordi I tramper på den svage
og kræver kornafgift af ham,
skal I bygge kvaderstenshuse,
men ikke selv bo i dem,
plante herlige vingårde,
men ikke selv drikke vinen.
For jeg kender jeres mange overtrædelser
og jeres talrige synder.
I forfølger de uskyldige og tager imod bestikkelse
og afviser de fattige i porten.
Derfor tier den kloge i denne tid,
for det er en ond tid.
Søg det gode og ikke det onde,
for at I må leve.
Så vil Herren, Hærskarers Gud, være med jer,
som I siger.
Had det onde, og elsk det gode,
håndhæv retten i porten!
Måske vil Herren, Hærskarers Gud,
være nådig mod Josefs rest.
Derfor siger Herren,
Hærskarers Gud, Herren:
På alle torve holdes der klage,
i alle gader råber de: Ve, ve!
Man tilkalder bønderne til at holde dødsklage,
og dem, der forstår sig på klagesang, til at holde sorg.
I alle vingårde lyder der klage,
når jeg drager frem iblandt jer,
siger Herren.
Straffen for den tomme gudsdyrkelse
Ve dem, der længes
efter Herrens dag!
Hvad vil I dog med Herrens dag?
Den er mørke, ikke lys.
Den er, som når man flygter
fra en løve og møder en bjørn;
man slipper ind i huset,
støtter hånden mod væggen
og bliver bidt af en slange.
Ja, Herrens dag er mørke, ikke lys,
mulm uden lysskær.
Jeg hader og forkaster jeres fester,
jeg bryder mig ikke om jeres festdage.
Når I bringer mig jeres brændofre og afgrødeofre,
tager jeg ikke imod dem,
og måltidsofre af jeres fedekvæg vil jeg ikke se.
Fri mig for lyden af dine sange,
dine harpers klang vil jeg ikke høre!
Men ret skal strømme som vand,
retfærdighed som en stadig rindende bæk.
Bragte I mig slagtofre og afgrødeofre
de fyrre år i ørkenen, Israels hus?
Bar I Sakkut, jeres konge,
og Kevan, jeres gudestjerne,
de billeder, I har lavet jer?
Så fører jeg jer bort til et sted
på den anden side af Damaskus,
siger Herren.
Hans navn er Hærskarers Gud.
