Bibelen online
Amos' Bog Kapitel 3
Profeten må forkynde Herrens straf
Hør det ord, som Herren taler mod jer, israelitter, mod hele den slægt, som jeg førte op fra Egypten:
Kun jer kendes jeg ved
blandt alle jordens folk,
derfor straffer jeg jer
for alle jeres synder.
Følges to mennesker ad,
uden at det er aftalt?
Brøler en løve i skoven,
hvis den ikke har bytte?
Knurrer en ungløve i sin hule,
uden at den har fanget noget?
Falder en fugl til jorden,
hvis den ikke er ramt?
Klapper en fælde i,
hvis der ikke er fangst?
Mon der stødes i horn i byen,
uden at folk bliver forfærdede?
Mon der sker en ulykke i byen,
uden at Herren har gjort det?
Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.
Løven brøler,
hvem frygter da ikke?
Gud Herren taler,
hvem profeterer da ikke?
Samarias skyld og straf
Råb ud over paladserne i Ashdod
og paladserne i Egypten:
»Saml jer på bjergene omkring Samaria,
og se de mange rædsler i byen
og undertrykkelsen derinde!«
De kender ikke til at øve ret,
siger Herren,
de ophober vold og ødelæggelse i deres paladser.
Derfor siger Gud Herren:
Fjenden skal omringe landet;
han skal rive din fæstning ned
og plyndre dine paladser.
Dette siger Herren: Som hyrden redder et par skinneben eller en ørelap fra løvens gab, sådan skal israelitterne reddes, de, som i Samaria sidder ved lejets fodstykke og divanens hovedgærde!
Hør det, og advar Jakobs hus,
siger Gud Herren, Hærskarers Gud.
Den dag, jeg straffer Israel
for dets overtrædelser,
lader jeg straffen ramme
altrene i Betel;
alterets horn hugges af
og falder til jorden.
Jeg knuser både vinterbolig
og sommerbolig,
elfenbenshusene går til grunde,
og de store huse forsvinder,
siger Herren.
